Tag-arkiv: Meme

Min all-time top 10

Var på Bloglines og skovlede lidt rundt i de 1002 ulæste indlæg på de blogge jeg nu læser lidt på til tider (men jo åbenlyst ikke lige i øjeblikket), egentlig lidt i håbet om at minimere listen af links lidt (Lucy havde inspireret mig!), hos Heidi falder jeg så over en liste med den ultimative top 10, og konstaterede i et meget meget hurtigt blik, at vi absolut ikke deler musiksmag – men jeg fik lyst til at komme med mit eget bud.
Eftersom jeg ikke kun hører sange, men plader (ja, inkl. LP’er), så bliver det højst u-iPoddet ikke enkeltnumre, men hele plader… Nick Hornby go home, for her er de 10 mest indflydelsesrige plader i mit liv (med enkelte ekstranumre):

10 Dead Kennedys: Give Me Convenience Or Give Me Death – min første DK-plade og der kom flere til, men den her kan jeg udenad. Forleden gik jeg forbi en yngling på gaden, som havde DK-logoet på ryggen af sin cowboyjakke, og mindedes med at smil min gymnasietid, hvor jeg selv malede logoet bag på venindens jakke på vej på interrail. Det var de år jeg var til koncerter med Kraftverk og DAD i Saga og Ramones i Pumpehuset og alle mulige obskure punkbands på Barbue og i ungeren – og blev tåregasset på vej ud fra Sonic Youth i den Grå Hal…

9 Mazzy Star: Among My Swan. Melankolsk i en grad så det er helt patetisk. Og smukt. Og FOR MEGET – og det er nok det der er det gode ved den. Plus Hope Sandovals stemme er for lækker.

8 The White Stripes’ plade med samme titel. Det er stramt, skarpt & sprængfuld af rastløs energi.

7 Der skal også være noget til de helt stille dage: Soundtracket til The Garden State er perfekt, særlig Zero 7’s In the Waiting Line, Nick Drakes One of These Things First og Iron & Wines Such Great Hights er smukke & sprøde.
Stereolabs Dots & Loops udfyldte vist næsten samme funktion før – og den er også stadig god.

6 Dinosaur Jr: You’re living all over me. I øvrigt den grimmeste plade jeg ejer, da den er på farvelade-splattet-lyslilla vinyl, men det er nu ikke den, jeg har hørt tynd. Den kørte i loop på min walkman på et kasettebånd med The Wedding Presents Saturnalia på den anden side i flere år mens jeg delte post ud alt alt for tidligt på 2 timers søvn. Jeg har ingen anelse om, hvad nogle af numrene hedder, men begge plader er brændt ind i min hjerne – og havde en fantastisk energi til at overleve 7-8 timers uønsket arbejde, mens min krop prøvede at fortælle mig den ikke ville løbe på trapper, men sove, rigtig længe.

5 PJ Harvey: To Bring You My Love. En kvinde der forstår at være inderlig og vred og ked af det og larme med sin guitar & sin stemme. Som ekstranummer får vi “Henry Lee”, så får vi lige sneget Nick Cave med ind på listen og et glorværdigt Roskilde-minde fra tredje række om Nick Cave der indfølt præsenterer sin very very (x 25)…special guest: Polly Jean Harvey. Entrée PJ i pink top. Man forventer en duet, den kommer også, men først efter 2 minutters intens snaven på scenekanten foran Orange scene. Et match gjort i himlen helvede? Men en oplevelse at se the Prince of Darkness & hans kvindelige modstykke være totalt lalleglad-forelskede.

4 Jeg er ellers ikke til at spille voldsomt højt, men Pavements Brighten the Corners kan snildt høres på fuld volumen. Da jeg boede på 42 m2 under en dårlig klaverspiller og naboen havde kærestesorg og spillede Tracy Chapman i en måned i træk var det bare og smide den på og så fyre helt op for volumen. Der er noget afreagerende vredt og samtidig vældigt legesygt og ironisk og glad over den plade.

3 Beck: One Foot In The Grave. Kreativt, vrøvlende, sprudlende, skævt, følsomt og fjollet. Cowboy/Lo-Fi/Folksy på den sjoveste måde. En plade der giver lige så godt humør som Kents Isola.

2 Bonnie Prince Billy: I See a Darkness. Fuld af opløftende titler som Another Day Full of Dread og Death to Everyone ;) Må nok bare indrømme at jeg elsker skarpe, kloge, sorte mænd, der synger deres sorte hjerter ud. Intet er så galt at “A Minor Place” i al sin skønhed ikke kan gøre det bedre.

1 Der er kun én plade, som jeg har hørt så meget i så mange år, at jeg kan alle sangene udenad, har slidt den første vinyludgave helt op, og rent faktisk investeret i den samme plade på CD: Leonard Cohens Songs of Love & Hate – og sjældent har en plade lever mere op til sit navn: Sange om kærlighed og had er en meget præcis varebetegnelse. Det er sjældent en plade jeg spiller i selskab, da mine gæster har det med at dømme den “deprimerende”, og indrømmet det kan være lidt af en festlukkerplade. Men mig gør den sjovt nok altid i bedre humør; der er ikke noget som at “wallowe” lidt i sit dårlige humør og høre den bitreste sang i verden: Dress Rehearsal Rag.

…og du, Brutus? Hvad er din top 10, hvad enten vi taler plader eller sange?
Vinyl

Kvinder er ikke blomster

Jeg stemmer med Coco Chanel: kvinder er ikke blomster (hendes pointe var, at derfor behøvede kvinder heller ikke lugte som en, deri er jeg faktisk også enig, blomsterdufte er vamle og kedelige, på mig i hvert fald.)

…men hvis jeg var en blomst ville jeg åbenbart være sådan en her:

I am a
Snapdragon


What Flower
Are You?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget den af .

8 uanalytiske ting

Jeg skal sgu også hele tiden analysere alting, næh, vi må have noget mere umiddelbarhed på banen, så nu i nyt forsøg: usorteret, uanayseret og umiddelbart:

1) I dag er jeg blevet stukket af en hveps for første gang (lidokain-gele er vejen frem!)

2) Er også blevet nødet til at gramse på fremmed [utroligt veltrænet] yngre mands overarmsmuskler. Tænkte først for sent på, at jeg skulle have spurgt, om jeg måtte bide i den også… mmmm elsker at bide i mænds overarmsmuskler.

3) Man får meget varme fødder i mine nye gummisko, men de er voldsomt kække i farverne.

4) Købte 4 (!) par sko i Stockholm, selv om det egentlig var veninden, der skulle have nye sko og derfor hev mig med ind i samtlige skobutikker. Hun købte 0 par.

5) Mit liv føles ret internationalt-jet-set agtigt lige i øjeblikket med den rejsefrekvens, jeg holder mig [kommer hele tiden til at fyre sådan noget af: åh, jeg skal også til bryllup i Verona på lørdag, så det må blive i ugen efter, inden jeg tager til London…], jeg fatter ikke, hvorfor min bankkonto ikke har forstået konceptet?

6) Jeg er egentlig ret dårlig til at regne, viser det sig. På de sidste 2 kursusafslutningssedler jeg har afleveret, har jeg fucket op i timetallet, så jeg har måttet aflyse timer i sidste øjeblik, for ikke at give kursisterne for mange timer. Utjekket.

7) Jeg mangler en sommerforelskelse!

8) Jeg købte 9 bøger i Estockholmo, har indtil videre kun læst én, den var til gengæld så god at den fortjener sin egen post. Hov vent, 2 faktisk, havde glemt at jeg havde givet Ben Elton en chance og tyret en knaldroman af ham også: “Blash from the Past”.

– det gik da meget bedre, gjorde det ikke? Mindre analyse-Q, oder?

8-tagfat eller mig-mig-mig-mig-mig-mig-mig-mig

Man vender ryggen til fädrelandet et öjeblik og straks er der nogen der stikker meme-stilletten ind mellem de uanende ribben. Jeg er blevet tagget… af Styx og Ulla og måske er der flere der har benyttet et par dages uopmärksomhed til at stikke til, det har i så fald väret snitsår?

Nåmmmen jeg må til det: 8 tilfäldige ting du måske ikke havde luret om AnetQ:

1) Jeg elsker märkelige piktogrammer, de pirrer min utilbörlige nysgerrighed.

2) I nästen 10 år var mit hår rödt og barberet ned til 12 mm med undtagelse af pandehåret.

3) Jeg hader lyserödt, girly glitter-glimmer-stuff og den slags (på mig selv), til gengäld er jeg god til at finde vej, parallelparkere, göre-det-selv, navigere i fremmede byers undergrundsbaner, lade väre med at tale om fölelser og råbe ad fjernsynet, hvis der er sport.

4) Folk tror ganske ofte, at jeg er lesbisk (Wonder why…) Engang var der en bösse, der brugte 3 kvarter (en lördag nat på bar) at overbevise mig om at jeg MÅTTE väre lesbisk, jeg havde bare ikke opdaget det endnu… Det er nu mange år siden, og jeg er vist kommet en smule i kontakt med min kvindelige side [Har fundet den overhovedet?] siden da – jeg får i hvert fald ikke det indfölende “Må jeg godt spörge dig om noget? Altså det er helt i orden, hvis du ikke har lyst til at svare…”-spörgsmål så ofte längere.
– Det ville selvfölgelig udvide markedet med 100 %, men jeg synes bare at mänd er läkre og lugter godt og kan göre mig helt… Hov, der jeg mig fortabte vist lidt, nå vi må jo videre!

5) Jeg er vist blevet meget bedre til det med at tale om fölelser (jf. pkt. 3) i de senere år.

6) Jeg er egentlig kun begejstret for 2 slags slik: Lakridser og mörk chokolade.

7) Ved ikke om slik er karakteriserende for ens personlighed, men der er noget passende over min forkärlighed for salt lakrids og bittersöd chokolade: Hårdt, ind til benet, det er essensen vi går efter – og det skal ikke väre med sukkeroverträk… Men ren sanseoverväldende, svedig, smeltende på tungen nydelse skal der väre plads til, og det skal ikke väre den udvandede udgave.

8) Jeg elsker at lege med Lego. Jeg bliver gerne kreativ inden for et sät udstukne rammer – Inger Christensen har sagt noget klogt om den slags engang

9) Svenskere er nok, det folkeslag jeg har haft flest fordomme om. Jeg er så meget köbenhavner, at jeg först kom til Malmö, da broen var klar og min davärende (jysk-födte) käreste insisterede på at se Sverige. Jeg skriver dette i Stockholm Arlanda (deraf de sjove bogstaver) og kan afslöre, at Sverige slet ikke er spor slemt!

10) Jeg har vist i mange år drömt om at väre spinkel, mörkhåret, dramatisk, drenget, og lidt pouty (pigefornärmet) arrogant eller bare i fölelsernes vold på den franske måde. [Tänk PJ Harvey]. I virkeligheden er jeg mest kurvet, blond (af en art), smilende, pragmatisk og praktisk problemlösende på den jordbundne måde, der har fået flere til at kalde mig ‘det psykisk mest stabile menneske de kendte’ [hvilket selvfölgelig blot er en illusion, men let’s face it, det skriger ikke ligefrem drama queen, vel?]

Spörgsmål:
Har vi alle en lille dröm om at väre alt det, vi ikke er? [og nej, du regnede vel ikke med, at jeg kunne svare på en fjollet meme-ting, uden at ende i det analytiske hjörne, vel?] Hvordan drömmer du om at se ud og väre?

Sjov på flyet!

Hvis du kommer til at sidde ved siden af en irriterende person i flyet:

1. Åbn din bærbare computertaske stille og roligt

2. Tag din bærbare computer frem

3. Tænd for den.

4. Vær helt sikker på, at den irriterende person kan se alt, hvad du laver på skærmen.

5. Luk øjnene, og vend ansigtet mod himlen.

6. Tryk på dette link: http://tinyurl.com/e8efm

Fik den fra niecen på en mail og døde af grin. Min personlige tilføjelse må så være, at det sikkert er strafbart (på orange-kedeldragt-måden) at gøre det i amerikansk luftrum under The Patriot Act eller noget i den stil.

Uvirkelighed på andendagen

Det forekommer mig at jo ældre man bliver, jo større forsinkelse bliver der kroppens reaktion… Ømme muskler efter fysisk udfoldelse smerter mest sidst på andendagen – dagen efter tænkte man: fint-fint jeg er i superform, men dagen efter igen kan man knap gå. Den samme forsinkelse synes at forekomme med eftervirkningerne af alkohol; Efter 7 dages konsekutivt drikkeri fra jul til nytår har det taget mig 2 dage rigtigt at opnå den dér lidt tågede distancerede afstand til virkeligheden, som er mit svar på tømmermænd.
Har således tilbragt ca. 5 timer på cafe med næsten lige så tåget selskab, kun med kort afbræk til impulskøb af Iittala-glasvarer til halv pris, og så en Tykwer-film, der heller ikke var voldsomt virkelighednær (omend god) Måske det var tid til check-in i virkeligheden igen?
Har således alle intentioner om at lægge mig til at sove før kl. 8:30 i dag (men vi kender jo alle brolægningen på vejen til Helvede…). Ellers bliver det også alt for hårdt at komme op til brunch kl. 12

Lækker pakke

I denne uge har jeg lukket op for noget godt, som de synger på tysk tv. En gang hvert halve år dukker der en dejlig postpakke op til mig fuld af gode ting.
Og før nogen nu tror at det drejer sig om sådan en anonymt emballeret diskret forsendelse med et diskret postordrefirma som afsender, så lad mig specificere: Pakken indeholder bøger, fra det kloge forlag, der kun udgiver gode bøger, som fx. den her skarpe serie Kort og Godt om… Jeg har fx. skimmet så meget i den om kognitive metaforer, at jeg har fået voldsom lyst til at læse Lakoff & Johnsons “Hverdagens metaforer” som jeg har haft liggende længe. Der er også en om at skrive til nettet, man kan jo altid lære noget?

Har du nogensinde været længere ude end til navlen?

Jeg tog en quiz: “Hvor meget livserfaring har du” Og selv om jeg fik 68% og at vide, at jeg er forud for min tid, eftersom jeg slet ikke er i fyrrerne, så er jeg ikke helt tilfreds. For mange spørgsmål om friværdi, for få om livet, når det nærmer sig det dybe vand…
Så her er mit bud på en alternativ quiz, titlen er:
Har du nogensinde været længere ude end til navlen?
Har du:
1) været nødt til at snakke din vej ud af et lift på en tysk motorvej med en kassevognschauffør, der ville have sex, men skam gerne ville betale for det?
2) haft et hårdt fysisk arbejde?
3) boet i et andet land? 4) Flere gange?
5) prøvet at være alvorligt syg eller deprimeret?
6) været der for en ven, der er så langt ude, at han snitter i sig selv for at mærke at han lever?
7) rejst ud i verden uden at vide hvor du skal hen, hvordan præcis du kommer derhen & hvor du skal bo (uden at have et visa-kort i baghånden)?
8) nogensinde været nødt til at stole blindt på en totalt fremmed?
9) dyrket sex på et kunstmuseum eller i et tog? 10) Med én du lige havde mødt?
11) nogensinde været ven med en person, der ikke har præcis samme etniske/kulturelle/sociokulturelle/økonomiske baggrund og opvækst som dig selv?
12) prøvet at skulle træffe en beslutning og selv fortælle folk den dårlig nyhed – og holde fast i beslutningen, selv om de græder, skælder ud, sviner dig til, eller slet ingen ting siger?
13) oplevet at én du virkelig holdt af døde?
14) elsket et andet menneske højere end (eller bare lige så højt som) dig selv?
15) kastet dig ud i noget du vidste du ikke kunne, men gjort det alligevel?

Hvorfor hvorfor weblog, hvorfor blog?

Stinne er ved at undersoge noget om blogs & netværk til sit speciale, og her er svarene fra den undrske jury:
Webloggen
Hvorfor har du en weblog? Hvad skriver du om?
Derfor! Jeg skriver om, hvad der er aktuelt i mit hoved; Min blog er min notesbog (fx. links jeg gerne vil gemme), et rum for reflektioner & teoretiske udkast om alt muligt (nogle mere seriøse end andre), en mulighed for at få svar på “er det bare mig, der er mærkelig”-spørgsmål, komme af med min harme over tilværelsens eller mine medmenneskers latterlighed, bare skrive noget om sprog eller dele et smukt øjeblik.
Og hvad ville du aldrig skrive om?
Emnemæssigt ser jeg ikke nogle særlige begrænsninger, men der er for mig klart et skel mellem min konkrete virkelighed og mit internet-liv. (Eller det var der i hvert fald til at starte med, det har helt klart ændret sig, siden jeg har mødt andre bloggere IRL, men det var helt klart grænseoverskridende første gang!) Men for at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål: Jeg prøver altid at anonymisere folk, jeg kender i den virkelige verden, de har jo ikke selv valgt at blive citeret/beskrevet/hængt ud på internettet. Desuden er et i konteksten passende “handle” alligevel mere sigende, end folks rigtige navn og detaljer. Min arbejdsplads og andre konkrete personlige detaljer behøver heller ikke blive nævnt efter min mening – målske bare fordi jeg egentlig er en privat person af natur…
Passer din weblog i de kategorier jeg har opstillet (dagbogen, interesser, kommentarer, rejsedagbøger, en gruppe blog)?
Dagbog synes jeg egentlig ikke er nogen god paraply, da jeg synes ordet lugter for meget af privat-sfære og “nu skal du høre hvad jeg har lavet i dag”, men det er måske bare mig? (Ullas Latterlighed passer derimod et smukt i dagbogs-definitionen) Jeg ville nok foretrække “elektronisk notesbog”, men ingengang det er helt dækkende, da det ikke inkluderer den interaktion / de netværk der efter min mening er en vital del af bloglivet…
Hvad motiverer dig til at skrive?
Lyst! Jeg bliver inspireret fra andre blogs, ideer, åndsvage påfund, ting der irriterer mig, spørgsmål jeg gerne vil have svar på og så er bloggen et godt sted at udkaste en teori om verden. Og så er jeg af natur en besser-wisser, der elsker at forklare, hvordan tingene hænger sammen, og det er der jo rig lejlighed til i blogland.
Holder ud øje med antallet af læsere og kommentarer på din blog? Hvad betyder det for dig?
Jeg elsker kommentarer, hvis man bare råbte i skoven uden at få svar ville det jo svare til at skrive en dagbog hjemme under dynen, og det har jeg aldrig kunnet se pointen i. Antallet af læsere er egentlig ikke noget jeg går synderligt op i, men kommentarer får man naturligvis kun, hvis der er nogen der læser, så det er selvfølgelig dejligt at have læsere.

Kommentarer
Hvilken type kommentarer modtager du? Kan de opdeles i overordnede grupper?
Det kommer naturligvis helt an på indlægget, og da de er meget varierede i type/emne er kommentarerne det også: indsigelser eller polemiske svar på diskuterende indlæg, gode råd og vejledning, hjælp til tekniske spørgsmål eller bare folks sjove indfald… Og deres natur afhænger jo af, hvem der skriver dem.
Hvilken type indlæg får du kommentarer på?
Alle mulige, men flest på de diskuterende / teoretiserende indlæg.
Kender du alle de mennesker, der kommenterer din weblog?
Nej, absolut ikke. Jeg fortalte i sin tid ikke nogle af mine venner i den virkelige verden om min blog nr. 2, så kun enkelte har siden fået at vide, at den eksisterer (fordi det fx. dukkede op i en samtale, eller jeg skulle introducere mine blogvenner), og jeg tror højst, at en enkelt IRL-ven kigger med en sjælden gang i mellem, de fleste af mine venner i den virkelige verden ved ikke rigtigt, hvad en blog er.
Har du fået nye bekendtskaber efter du er begyndt at blogge? Hvordan bruger du relationer skabt via weblog?
Jeg har genfundet en gammel gymnasieven, mødt en hel del bloggere, fået nye venner & bekendte og senest startet en bogklub med en flok bloggere
Har webloggen indflydelse på dit offline liv? Kan du finde eksempler på at den har en indflydelse eller et overlap fra online til offline.
Jf. ovenstående ja! Ud over det mere konkrete har bloggen på et personligt plan også betydet noget for mig – dybest set har jeg nok indset, at det ikke er så farligt at afsløre, hvad man tænker & især føler.
Kommenterer du selv? Hvilke weblogs, hvornår, hvorfor?
De allerfleste steder når jeg kommer forbi, fordi jeg som regel har en mening om alting, som jeg af uransagelige årsager mener andre skal høre.
Har du fornemmelse af at der er mange der læser din blog uden at kommentere?
Sammenligner man statistikkernes besøgstal med antallet af kommentarer: Ja!
Får du henvendelser på mail, afledt af din blogaktivitet?
Det er yderst sjældent, men meget hyggeligt når det sker. Jeg skal måske bruge denne lejlighed til at efterlyse nogle flere frække tilbud pr. mail ;)

Blogroll
Hvilke links findes på din blogroll? Sletter du nogle sinde links fra din blogroll? Hvad bruger du selv din blogroll til og hvad vil du gerne have at andre bruger den til? Bruger du blogrollen på andre sider? Til hvad?
Alle dem jeg er faldet over, kan lide og har husket at lægge ind. Jeg rydder op i dem en sjælden gang i mellem og sletter dem jeg ikke bruger / der ikke virker mere. Jeg bruger den til at surfe blogland, og det bruger jeg også andres blogroll til.

Og endelig svar på bonus spørgsmålene:
Jeg er hvis ikke det fremgår civilblogger, kvinde og blogger på: www.anetq.dk/undrblog

Bog-konfessioner (meme)

Det anderledes Bog-meme lanceret af Dana – eller “hvem lyver mest om deres læsning, kvinder eller mænd?”

1. Hvilken bog har betydet mest for dig? Enten som læseoplevelse eller ‘aha’oplevelse?
Jeg har lige som Suzy Q voldlæst siden jeg var 7, så at holde sig til én er umuligt: Jeg kan dog se klare tendenser:
På den ene side de store tykke romaner om fortællingens kraft (med en god gang metafiktion ind over): Svend Åge Madsens “At fortælle menneskene” Italo Calvinos “Hvis en vinternat” (eller Klatrebaronen, eller Den halverede Vicomte) og Jan Kjærstads “Forføreren”.
På den anden side de små tynde bøger med de små mærkelige historier, der vender verden og skriften på hovedet på den superelegante måde: Borges historier (vælg selv!), Kafkas små mærkelige prosastykker – fx. “Drømmen om at være indianer”, Donald Barthelmes amerikanske postmodernisme og Richard Brautigan.
– Generelt er jeg til fals for den gode røverhistorie, og det børne-/ungdomslitteratur jeg husker bedst (og jeg havde læst alt, hvad de havde på det lokale bibliotek) er Knud Holtens fantastiske serie om Alex’s eventyr.

2. Hvilken genre læser du mest? Romaner, krimi, biografier, digte, eller noget helt femte?
Romaner & noveller jf. ovenstående. Men i perioder (når trangen melder sig og jeg har lange dage eller nætter til at læse) tyrer jeg gerne en stak skandinaviske krimier: Forrige sommer startede jeg med Jan Guillous Hamilton-serie (10 bind om Sveriges upgradede (og langt sejere) svar på James Bond), derefter kværnede jeg det meste af Mankells 10-binds serie, inden jeg blev lidt træt af krimierne. Siden har jeg været inden om Arne Dahls A-hold og Anne Holts krimier fra Oslo. Krimierne er dog ren konsum-ferie-læsning (selv om de er gode) – med i konsumlæsningen ryger der også noget engelsksproget chick-litt ind i mellem – jeg har grinet rigtigt meget af Kinsellas Shopaholic-bøger. Biografier har jeg derimod aldrig været den store fan af (en hurtig optælling på samtlige reoler kan vist mobilisere 3 stk). Til gengæld er jeg (først som voksen) blevet tegneseriefan. Jeg anbefaler: Krazy Kat, Doonesbury, Ralf König, Kidde, Strid, Hernandez-brødrenes Loca-chicks og Deleuran.
I de senere år har faglitteraturen indtaget en større og større plads på natbordet. Temaerne varierer, men der har været en del om netværk, bl.a. “Linked” – som jeg varmt kan anbefale!

3. Hvilken bog læste du sidst?
Jeg har (virkelig) længe kæmpet med Lars Frosts “Smukke biler efter krigen” – den har den mest fantastiske beskrivelse af den forskruede islandske selvopfattelse (som nok skal komme på bloggen en dag)… Men jeg er gået lidt død på roadtrippet midt i bogen. Så har jeg lige læst “Der er et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden” af Snickare & Marklund.
Og så har jeg gang i en masse faglitteratur om coaching & AI (altså Appreciative Inquiry, ikke kunstig intelligens på hollywoodsk) i øjeblikket.

4. Hvilket køn er du?
Kvinde.

PS: Jeg tagger i bedste kønskvoterede stil: Ulla, Leto, ISkyWhy & Rasmus – hvis de har lyst selvfølgelig! Andre der har lyst er velkomne!