Tag-arkiv: koncert

Baby, Let’s go daaancing, like we did before…

Mugison kommer til byen igen. Sidst var det “Mugison 2.0: nu som rockstjerne”-modellen (på tur med Moogieboogie, der er langt mere rock ‘n’ roll end de tidligere plader), det var godt, der var gang i den – og guitar er jo altid godt… (i hvert fald i indie-udgaven, jeg er ikke så meget til pikspiller-guitar, men det blev heldigvis rimeligt umoderne sammen med puddelkrøllerne)

…Men den 16. december er han tilbage i Vega med samme setup som første gang jeg hørte ham; helt solo: Mand + Sampler + Guitar. Superintim stemning og fed fed koncert: En slags musikalt Robert Jakobsen-stunt; lav stor kunst af alt muligt skrot…
Du kan nå det endnu; der er stadig billetter. Kom nu, du vil jo gerne! Måske får vi også denne gang lov til at råbe “Fuck Yeah” i kor, blive samplet og brugt i nummeret?! På den anden side har Mugi nok fundet på noget nyt og sjovere.

Aner du ikke hvem han er? Tjek MySpace, Blip ham, Tjek især albummet “Mugimama is this monkeymusic?”

Mugi-tastisk flytteweekend

Fredag aften blev der malet i lyset af en enlig pære… (som det selvfølgelig lykkedes Morfar at knalde undervejs, men man skal overhovedet ikke klage over den tvangsudskrevne hjælp, så kun taksigelser skal der lyde!)
Lørdag betalte jeg to mænd for at slæbe alle mine jordiske ejendele for mig. Det er voldsomt, så meget jeg ejer, når man sådan stabler det i papkasser… Selv de to hærdede flyttemænd blev næsten sat til dørs af mængden af bogtunge flyttekasser. I mit næste liv skal jeg være minimalist. Men det vil nok kræve, at jeg opgiver min forkærlighed for det skrevne ord?
Da alle papkasserne stod i en gigantisk bunke midt i stuen gik jeg hjemmefra til middag efterfulgt af Mugison på lille Vega. Fremragende koncert! Mugitastisk Monkey-Musik, og meget mere rocket koncert end sidst, hvor han var alene med guitar og laptop.
Og den slags må jo skylles ned, og hvor er det fantastisk at dingle ud af Riesen ved 3-tiden og glæde sig over IKKE at skulle cykle stang-dødsforagtende på tværs af byen, men i stedet blot krydse strassen og være hjemme på 1,5 minut.
Mindre fedt at der så ringede én jeg havde en bogoverdragelsesaftale med kl. 9:23, men da jeg så var vågen, kunne jeg jo lige så godt male færdigt i soveværelset, samle skabet & pakke mit tøj ud af kasserne – så nu er mit soveværelse helt beboet!

Patti rocker!

Stemmen en fabelagtig, hun rocker endnu & der er top-fin lyd i den grå hal.

Og så er det jo hyggeligt at være til koncert med venindens forældre, der kan teksterne på Pattis covernumre (som hele den nye plade er – og den skal klart tjekkes ud!), fordi de har hørt alt det seje, dengang det var nyt og mor er stolt over at være student fra samme år som Sgt. Pepper udkom! Men publikum bar også præg af af være en god blanding, der var flere forældre med voksne børn, og det forekom mig også, at der var flere der så bekendte ud, fra dengang vi alle havde sortfarvet hår og gik til koncerter på Barbue. …Nå ja, okay, mit hår var så ikke farvet sort, da jeg allerede dengang indså, at jeg har en alt for sund ansigtskulør til at kunne gi’ den som goth, til gengæld var håret rødt og helt utroligt kort, og der var stål i snuderne på mine Dr. Martens.
Nå jeg digresserer; hun har jo en fantastisk stemme, og hvis du på nogen måde vha. flid, fedt eller snyd kan komme til det, så er stedet den grå hal i morgen igen; af sted!

PS: Der var dedikation til Danmarks fedeste garageband: Sods fra Lenny Kaye, og Patti fortalte historier fra H.C. Andersen-land…
Der er lidt anmeldelser her , her og her.

Musikmusikmusik

Tillad mig at dele mig glæde over, at White Stripes har ny plade på trapperne er man old school & totalt 20th century-agtig, når man stadig refererer til en musikudgivelse (på CD & til download I guess) som “en plade”? Oh well, så er jeg old school, men jeg hører jo også stadig LPer, når jeg tager min iPod af…
Indie Laundry (som jeg i øvrigt kan anbefale, hvis man er til indie-eller-hvad-det-nu-hedder-for-tiden-agtig musik) har et link, hvor man kan høre Icky Thumb.
Nu vi er ved musikken, så spiller Of Montreal på Loppen på søndag. Jeg stødte på deres nye plade ved et tilfælde i en pladebiks i Miami, selv om de hverken er fra Miami eller Montreal for den sags skyld. Pladen er fin, om end en lytter i deres bagkatalog (i en Megastore i NY senere på turen) afslørede, at de i virkeligheden nok er en smule mere glade (på sådan en Beach Boys-måde) end jeg i almindelighed foretrækker min musik. Men de skal helt klart have en chance live. Det må blive godt. De er hermed anbefalet! Ses vi? Det tror jeg nok vi gør!