Tag-arkiv: Christians Filmquiz

Hvordan man får set nogle indiefilm

A) Gå i din lokale Art house-biograf, filmklub eller museumsbiograf og se en mærkelig indie-film: – Du kan nå at se “Lars and the Real Girl” endnu (Den er fremragende!) – og hedder du Lars, kan du få en pige med i Vester Vov Vov gratis – og det gælder garanteret både, hvis hun er en anatomiske korrekt “real girl” og en kød & blod-kæreste/date – og det er ikke længere kikset (?) selvfilmstjerner, der ikke engang hedder Lars ankommer nu med dukke-ledsagere!

B) Lej/køb/se noget, der ikke er amerikansk: Hvis finske/rumænske/italienske/belgiske/norske/østrigske (etc) film er kommet frem til din biograf eller Blockbuster, så er det ofte fordi de fortæller en god og vedkommende historie…
– og som en bonus, får man set hvordan folk lever, danser, hører musik, hader og elsker i Åmål, Madrid, Østberlin, Toronto, Brugge & Coober Pedy (Ikke at der er noget galt med NY & LA, men forandring fryder).

C) Tjek DR2s Filmperler mandag aften – Sverige 2 er også gode til at vise serier med “store” indie-instruktører.

D) …og glæd dig til det bliver april og der er filmfestival, hvor du skal se en masse film, der “ikke er i dansk distribution” i stedet for forpremierer, god fornøjelse!

(Egentlig startede dette som en urimeligt lang kommentar ovre på filmquizzen – men det lignede ved nærmere eftertanke mere et blogindlæg, så nu endte den her med et par tilføjelser)

How-To: Christians Filmquiz

Christians Filmquiz er blevet nedlagt af sit eget webhotel (eller er det quizzernes samlede frustration, der har fået det til at brænde sammen?) – Mille & jeg har i hvert fald ikke fået valgt for nemme skud til vores quizrunde – omend vi synes, der er hints at finde i selv de mest modbydelige skud.
Mens vi venter på at quizzen kører igen, så er her en intro for nye quizzere, som måske kan være nogen til hjælp (omend der naturligvis ikke er hints til den igangværende runde i linkene!) – Der altid er én der spørger i kommentarerne, hvad er powersearch?, når nogen andre fortæller, hvordan de fandt svaret – det kan man så finde ud af her, hvis man har lyst:

…Så hvis når du fortvivler; husk:

Google er din ven:
– Indtast forskellige kombinationer af ting der er på billedet + film og prøv at føle dig heldig, overraskende ofte dukker der på mirakuløs vis noget op.
IMDB er din ven:
– Og her taler vi powersearch, keywords, movie connections… the works!
Dine filmglade venner er dine venner:
– Spørg, plag, byt hints, lok andre venner og deres kolleger til at deltage i quizzen, så DE spørger alle dem, de kender etc. (Der er ingen, gentager ingen – selv ikke lynhurtige Timroth, der fuldfører denne quiz uden hjælp!)

Kombiner de tre ovenstående (som ikke er i prioriteret rækkefølge) med:

+ Detektivisk tænkning og opmærksomhed på detaljerne:
Vent, er det en DANSK cigaretpakke derovre i hjørnet, og hvad er det egentlig der kravler rundt i den skål med popcorn?
+ Hukommelses-aktivering [mønstergenkendelse?]:
Hov, er det ikke ham dér, fra den der øh, med hende, der var oscarnomineret for den anden film også det år, og også var med i dén med øh de store kjoler, bum bum…
+ Visuelt stemningsbarometer, instinkt og fornemmelser:
Hmmm har aldrig set billedet før, men det må da være noget Hitchcock/en mockumentary/en musical/noget sci-fi/en komedie fra 30’erne
+ Mistroiskhed over for fornemmelsen, hvis den ikke giver resultat…
…for quizmasterne går jo ikke af vejen for skud, der totalt ligner noget helt andet end det er: Slutscenen i the Good German i en tidligere runde må fx have givet en anseelig mængde fejlgæt på Casablanca.
+ Stædighed (eller stolthed, hvis det er en bedre drivkraft?)
…Nogle gange ender man med en lang liste over film, der foregår i Italien (Location X), er blodige (Keyword Y) og at dømme ud fra møblementet foregår i 60-70’erne (år Z-W) – men jo flere (mere eller mindre) begrundede gæt, man kan kombinere i en powersearch (med TV-serier osv sorteret fra), desto kortere bliver listen…
+ Total skamløshed
…over at kaste 127 forkerte svar ind i svarkassen i et bravt forsøg på at ramme det rigtige svar i blinde.

Og hvis du vil fuldføre næste gang, selv hvis det ikke lykkedes denne gang:
(Eller bare gennemføre med færre tårer) – Så tjek kommentarerne; ganske ofte fortæller folk om, hvordan de fandt frem til svaret. Og alle kommentarer er synlige når tidsfristen er overskredet og quizzen er slut – også for de film, du ikke fik gættet.
God fornøjelse!