Tag-arkiv: IT

Mon dér er en, der er blevet fyret?

Nu var det selvfølgelig kun et problem med for mange advarsler om at alting på internettet var farligt (og som forhenværende Vista-bruger er man jo trænet i at ignorere den slags totalt!) – men det er jo skræmmende at tænke på, hvad en enkelt lille fjel kan afstedkomme, bare den sker helt centrale steder. Men hey, har jo også mødt mennesker, der kan lægge internettet ned, hvis de ville. Heldigvis er de enten A) nogle hippietyper, der ikke vil gøre det af kærlighed. Og/eller B) de vil gerne blive ved med at kunne få arbejde i branchen.

XP er tilbage & min firefox har fået nye tilføjelser…

Så er jeg endelig af med Vista fra Helvede TM – og har nu fået en funktionsdygtig XP (denne gang også med fungerende netkort). Og når man sådan geninstallerer al sin software, bliver man jo opdateret om lidt af hvert. Min Firefox afprøver således nye tilføjelser [nej, jeg kunne ikke vente til 3.0 kommer om et øjeblik, men en del af tilføjelserne er allerede optimeret til de seneste betaudgaver af den kommende 3.0 – jeg elsker open source!]. Blandt de nye ting jeg forsøger mig med er denne sag: Et klipperedskab til både tekst, billeder & video – der oven i købet har en klip-til-blog-funktion indbygget, det ser lovende ud!
clipped from clipmarks.com

watch the clip-to-blog demo
  blog it

Kunne være coolt, hvis den kunne…

…beskriver vist min tilgang til IT meget godt. Fx. ville det være coolt, hvis:

…Blogtemaet kunne trække et bestemt ikon for hver kategori (under posten) – famfamfam’s små ikoner er nemlig lækre og fine, og der er 1000 at vælge imellem, så mon ikke man kunne finde et der passer – selv om jeg ikke lige ved, hvordan ikonet for “opfindelser fra helvede” ser ud, men det skulle jeg nok finde ud af… Eller bare ovre i listen over kategorier?

…Jeg vidste noget for alvor om CSS, så jeg kunne få fikset min arkivside-sidebar (gætter på, det er i CSS’en et sted arkiv-skabelonen trækker en forkert sidebredde?) – måske er det på tide at forstå det?

…Jeg kunne regne ud om det er vigtigt at widgetifisere sit template – når man godt kan rode i sidebar-filen selv, er det vel ikke nødvendigt? (Hvis man altså ikke skifter tema hele tiden, så man skal gøre det om…)

…Jeg anede noget om, hvordan jeg laver en anden skabelon, med en anden sidebar til nogle af undersiderne (fx. arkivet)

…Jeg kunne finde ud af sådan noget med grafik – er totalt amatør til den slags. Arj, ok ikke totalt amatør, men voldsomt meget mindre haj til det, end jeg ellers er til IT. Giv mig noget hardware at formattere, det ved jeg da, hvad er!

…og hvordan mon jeg får mit nye tema til at vise tags? Noget med noget php i temaets index og/eller enkeltside-fil?