Skip to content

Baby, Let’s go daaancing, like we did before…

Mugison kommer til byen igen. Sidst var det “Mugison 2.0: nu som rockstjerne”-modellen (på tur med Moogieboogie, der er langt mere rock ‘n’ roll end de tidligere plader), det var godt, der var gang i den – og guitar er jo altid godt… (i hvert fald i indie-udgaven, jeg er ikke så meget til pikspiller-guitar, men det blev heldigvis rimeligt umoderne sammen med puddelkrøllerne)

…Men den 16. december er han tilbage i Vega med samme setup som første gang jeg hørte ham; helt solo: Mand + Sampler + Guitar. Superintim stemning og fed fed koncert: En slags musikalt Robert Jakobsen-stunt; lav stor kunst af alt muligt skrot…
Du kan nå det endnu; der er stadig billetter. Kom nu, du vil jo gerne! Måske får vi også denne gang lov til at råbe “Fuck Yeah” i kor, blive samplet og brugt i nummeret?! På den anden side har Mugi nok fundet på noget nyt og sjovere.

Aner du ikke hvem han er? Tjek MySpace, Blip ham, Tjek især albummet “Mugimama is this monkeymusic?”

Tagged , , ,

Glasset er trekvart fuldt

…så danske kvinder behøver da slet ikke bekymre sig om ligestilling. De er nemlig 76 % ligestillede:

76ligestillet

* Det rigtigt triste er, at det faktisk er 7. mindst ringe i verden.
Tjek selv The Global Gender Gap Report 2009.

Tagged

Kære DBA.dk

Lidt definitionshjælp:

Skærmbillede 2009-10-22 kl. 12.37.57

En “servicemail” er en sjældent udsendt oplysningsmail til dine brugere om fx. større ændringer eller omstruktureringer på sitet: Ting som (reelt!) nye funktioner, store ændringer og lign. Det er en farlig grænse mellem “servicemail” og “Spam” i kundens bevidsthed, som aldrig bør overskrides, hvis man vil beholde kunden som abonnent på ens nyhedsbrev.

Til eksemplificering er her et eksempel på en reklamemail:
Skærmbillede 2009-10-22 kl. 12.48.40

Tagged , , ,

Forsøg med lyd…

Jeg laver forsøg med Memo på en iPhone, du kan høre det her:
Forsøg med lydmemo

Kan så afsløre, at jeg endnu ikke har fundet ud af, hvordan det er nemmest at hælde lydfiler op på bloggen, så hvis du lige ved, hvad det smarte Wordpress-plugin til den slags hedder, så læg en kommentar ;)

Tagged , ,

Michel Gondry “sweder” sin egen film

Har endelig fået set Be Kind Rewind, havde jeg vidst, hvem instruktøren var (og ikke bare troet, det var endnu en lallet Jack-Black-film) havde jeg nok fået set den forlængst… Det var jo en fest, og som en bonus kan du her se Michel Gondry “swede” sin egen films trailer:

Tagged , , ,

Aftensol over byen

Måtte stå af bussen et stop for tidligt i går, så jeg kunne tage disse billeder:

Tagged

Pixars UP

Pixar laver jo altid skønne film med børnevenlig morale og humor, også for voksne. Up er ikke nogen undtagelse den er sød, rørende & supermorsom – og som altid helt helt fantastisk tegnet/lavet – hold øje med de grå skægstubbe, der vokser en anelse dag for dag!

Som altid hos Pixar er den børnevenlige morale en variant over “venskab det vigtigste”. Men nu vi taler om moraler og (slet) skjulte busskaber, så er jeg nødt til at påpege noget påfaldende: Med undtagelse af de første 5-10 min. så er der nul kvindelige figurer i filmen. Nåja den store fugl bliver godtnok udnævnt til at være af hunkøn (for at forklare, at den har børn, børnepasning er jo noget som kvinder må tage sig af?), men hedder ellers konsekvent Kevin (det er selvfølgelig en morsom pointe (og her er jeg ikke ironisk, det er sjovt!)).
Alle agerende personager i filmen er af hankøn også de mange hunde. En anden af de sjove pointer er at den über-onde Alfa-hund taler med lys kvindestemme, første gang man ser den (+ når dens tale-halsbånd går i stykker). Det er endnu en sjov pointe (og nej, jeg er (usædvanligt nok) stadig ikke ironisk) – det er nemlig lårklaskende morsomt at Alfaoverhunden taler med tøsestemme.

Eneste hunkønsvæsen i filmen Ellie er godt nok en pige med knald på i filmens første 5 minutter og langt mere initiativ end vor mandlige hovedperson som dreng i – altså indtil vi fast-forwarder hendes liv med ægteskab, børn (eller manglen på samme), hus, hjem etc. Der efter er hun blot et billede på en piedestal (undskyld, væggen).

Forestil dig nu, at du er en ungt hunkønsvæsen; og analysér nu, hvilke forbilleder du kan afkode i denne film: (lige som i tv-køkkenet har jeg snydt lidt og bagt en analyse allerede)
Små piger må gerne være vilde og lege.
Voksne kvinder er nogen, der gifter sig, får børn, bygger rede og bliver sat på piedestaler.
Kvindelighed er sjovt, fordi det er umandigt (jf. Alfahannen med kvindestemme)
Handling er mandigt.
Her kunne vi underbygge med en mikroanalyse af, hvordan fuglen kun er kvindelig, når det handler om dens børn, mens den som handlende væsen, der agerer målrettet – betragtes som mandlig.

Ja, man kan godt bare “oversætte”, men det sender signalet til hunkønsvæsener i alle aldre, at hvis man ikke er mand, så er man anderledes (eller sågar forkert), der er ingen identifikationsmodeller (ud over ikke-handlende, børnepassende, køkken&hus-begrænsede kvinder).

Up er en rigtig flot, sød og ikke mindst rigtig sjov film – og ja, jeg griner med (og muligvis højere) af Alfahannens fistelstemme, for det ER sjovt – men det er ikke spørgsmålet her: Spørgsmålet er vil du opdrage dine børn i en verden, hvor drenge indoktrineres med, at de skal bare gøre, og gøre deres bedste for at gøre det gode – mens piger indoktrineres med at de helst ikke skal gøre noget, i hvert fald ikke efter 7 års alderen.
Er det sådan vi får en verden, hvor alle har lige muligheder – og vi bruger alle talenter til fulde?

Update: Ser lige at jeg ikke er den eneste, der har forsøgt at komme på en Pixar-film med kvindelige hovedpersoner, eller bare personer, der ikke er bekymrede mødre og den slags. Uden held. Der er faktisk ganske mange der diskuterer det samme ser jeg. #Pixar get some real women in your films!

Tagged , , , ,

Cyberstalk dine børn

Smuk (kun let ironisk) forklaring på, hvordan E-Mom skal gøre fra The Onion:


Facebook, Twitter Revolutionizing How Parents Stalk Their College-Aged Kids

God fornøjelse med din karriere som stalker ;)

Tagged , ,

Michel Gondry laver lækre billeder

og sjove film: Har du ikke set “The Science of Sleep” så lej, lån, stjæl eller tig dig til at se den, allerede i dag!

I mellemtiden er her lidt clever lækkerhed:

Ruth Storm undskylder, hun var forvirret og havde travlt?

Har modtaget følgende undskyldning:
Skærmbillede 2009-09-26 kl. 20.41.12

Tjah, der er jo heller ikke så meget andet at gøre. Det gør jo selvsagt ikke det gjorte ugjort, ej heller hæver det det generelle dårlige billede af journalist-etik [jeg kender en del vældig søde og fornuftige journalister, så tag det nu ikke personligt], men det er jo velkendt, at vi betragter journalister som den mest utroværdige jobgruppe (i kategori med politikere, brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere).

Forklaringen på ukorrektheder, unøjagtiger etc. er som regel den samme:
Det skal gå stærkt i sådan noget journalistik – og oh well så ryger der lidt i hasten.
Går det galt (og opdager nogen det) så må man jo trykke en undskyldning på side 7 og/eller håbe på at folk gerne vil smage lidt berømmelse, så de bare føler sig smigrede.

Det er (eller var i hvert fald engang) journalistikkens grundvilkår, antager jeg – og det giver da også mening når vi taler nyheder… (omend research og ekspertviden ofte kunne afværge den slags dumheder) men i noget der vel må betragtes som underholdning (eller fyld? – kender ikke programmet) er det ganske svært ikke bare at betragte det som sjusk?
Her er jeg så ikke dummere, end at jeg godt ved, at undskyldningen er tidspres og/eller daglejervilkår i mediebranchen, men det er jo ikke mit problem…

Tagged , ,

Ruth Storm stjæler indhold?!

Erfarer fra KirstenMarie via Twitter at en journalist ved navn Ruth Storm (er det mon hende her) i et P1-program har læst min foregående blogpost højt i radioen i denne udgave af et program ved navn Radiobloggen. Med denne beskrivelse: Radiobloggen er udvalgte dele af udvalgte blogs. Alternative perspektiver på verden, bramfrit og uden filter. og uden rettigheder, fristes jeg til at tilføje?!

Denne blog er min personlige notesbog, ja den ligger hér og kan læses af alle og enhver på det store vide internet – for jeg deler gerne & vil gerne i dialog med dem der har lyst til det.
Jeg deler gerne ting, jeg har lavet, på CC-licens, lader alverden se mine slideshows (søvnproblemer er en byrde, man må hjælpe folk, hvor man kan), viser mine billeder til alverden, blogger (også i andre sammenhænge) statusopdaterer FB og twitter løs derude [men heldigvis ikke det hele, hele tiden].
Og alt efter platform er mit arbejde tilgængeligt, og/eller kastet i grams uden rettigheder – og hvis nogen spørger om lov til at bruge noget jeg har lavet til at ikke-kommercielle formål, som jeg finder i orden – så giver jeg dem gerne lov…
Men jeg vil spørges om lov!
(Hvis jeg havde drømt om berømmelse og mine blogposter på tryk – så havde jeg nok valgt at blogge på urbanblog eller lignende, frem for på eget domæne.)

Så når Ruth Storm producerer en radioudsendelse, der alene består af højtlæsning af det blogindlæg, jeg har skrevet (og ikke til det formål), uden at jeg er blevet spurgt, så bliver jeg faktisk indigneret. (At der er linket her til bloggen er jo ingen undskyldning: Et link til hvor man har stjålet noget er bedre end uden, men derfor er det teknisk set stadig tyveri) Og før du spørger; ja, jeg har en mailadresse i min velkommen-til-bloggen-tekst øverst til venstre – og selv en jævnt internetbegavet amøbe, kan gætte, hvad jeg hedder på Twitter, hvis det skal gå hurtigere.

[Og skal jeg brokke helt færdig: så vil den tidligere sproglærer faktisk godt citeres helt ordret, hvis hun skal citeres!]

Her kunne man anføre noget om det ironiske i, at et indlæg om én form for krænkelse af en art, ender med at blive udgangspunkt for en anden type krænkelse.
Eller man kunne fundere over, hvor smart det er at lade være med at spørge om lov af en person, der i selvsamme indlæg indrømmer at være typen, der “aldrig har fundet sig i lort fra nogen, og ikke er bange for at fortælle dem, de skal skride ad helvede til, og lade det gå lidt tjept”?

Tagged , , , , , , ,

Forstadspsykopati WTF?

Kommer kørende [min cykel kan kun ét tempo; Kamikaze] på mørk cykelsti på Rødovrevej [don't ask!]. Ind foran højresvinger 3 knægte i fars røde Corolla (?) og bremser direkte i min bane.
1 stk. katastrofeopbremsning senere råber jeg højlydt eder & forbandelser ad de tre forstandsbønder, der hænger ud ad vinduerne og griner fjoget og kigger mig an. Jeg sviner dem lidt mere til, kører bagom og de fortrækker i deres møgspand…

Nu undrer jeg mig over: Hvad er meningen? – og hvad er de mulige forklaringer?
“Vi er stive, det er fredag nat”
- Hmmm naj, det er søndag aften, kl. er 21 – ikke lige party central dér på Rødovrevej.

“Vi keder os i forstæderne”
- Ja, det ved jeg, der er en grund til at vi andre flytter ind til civilisationen i byens trygge favn, så hurtigt vi kan – men derfor er der jo ingen grund til at opføre sig psykopatisk? [Selv om det nu er min teori at forstadslivet direkte avler psykopati]

“Vi prøver bare at score”
- At forsøge at få piger til at køre galt på mørk vej i forstæderne er også den allerbedste måde at charmere os på?! Eller er vi i virkeligheden ude i den slags setup, der ender med at små blondiner bliver voldtaget i buskadserne? [Når altså ikke de kommer til at stoppe nogen, der er 15 år ældre, aldrig har fundet sig i lort fra nogen, og ikke er bange for at fortælle dem, de skal skride ad helvede til, og lade det gå lidt tjept]

Hvad tænker folk på? Det her er ikke noget, der sker for hankønsvæsener, er det [altså medmindre underteksten er at få startet et slagsmål]?
(og inden der er nogen der hidser sig op og rabler løs om indvandrerbander og ghettoisering; så var der tale om fuldstændigt blege hjemmeavlede forstandsbønder)

Jeg hader forstæderne; hvor er det dejligt at komme hjem til storbyens favn…

Tagged , ,

Snuf er blevet norsk skiferiereklame?

Er der tale om en domæneopkøbsspammertaktik, mon?

Derby-resultatet

sø 30-08-2009 16:22 30082009138

Blog? Hvaffen blog?

Det virker som om jeg vist har glemt, at jeg har én!

Tagged