Pixar laver jo altid skønne film med børnevenlig morale og humor, også for voksne. Up er ikke nogen undtagelse den er sød, rørende & supermorsom – og som altid helt helt fantastisk tegnet/lavet – hold øje med de grå skægstubbe, der vokser en anelse dag for dag!
Som altid hos Pixar er den børnevenlige morale en variant over “venskab det vigtigste”. Men nu vi taler om moraler og (slet) skjulte busskaber, så er jeg nødt til at påpege noget påfaldende: Med undtagelse af de første 5-10 min. så er der nul kvindelige figurer i filmen. Nåja den store fugl bliver godtnok udnævnt til at være af hunkøn (for at forklare, at den har børn, børnepasning er jo noget som kvinder må tage sig af?), men hedder ellers konsekvent Kevin (det er selvfølgelig en morsom pointe (og her er jeg ikke ironisk, det er sjovt!)).
Alle agerende personager i filmen er af hankøn også de mange hunde. En anden af de sjove pointer er at den über-onde Alfa-hund taler med lys kvindestemme, første gang man ser den (+ når dens tale-halsbånd går i stykker). Det er endnu en sjov pointe (og nej, jeg er (usædvanligt nok) stadig ikke ironisk) – det er nemlig lårklaskende morsomt at Alfaoverhunden taler med tøsestemme.
Eneste hunkønsvæsen i filmen Ellie er godt nok en pige med knald på i filmens første 5 minutter og langt mere initiativ end vor mandlige hovedperson som dreng i – altså indtil vi fast-forwarder hendes liv med ægteskab, børn (eller manglen på samme), hus, hjem etc. Der efter er hun blot et billede på en piedestal (undskyld, væggen).
Forestil dig nu, at du er en ungt hunkønsvæsen; og analysér nu, hvilke forbilleder du kan afkode i denne film: (lige som i tv-køkkenet har jeg snydt lidt og bagt en analyse allerede)
Små piger må gerne være vilde og lege.
Voksne kvinder er nogen, der gifter sig, får børn, bygger rede og bliver sat på piedestaler.
Kvindelighed er sjovt, fordi det er umandigt (jf. Alfahannen med kvindestemme)
Handling er mandigt.
Her kunne vi underbygge med en mikroanalyse af, hvordan fuglen kun er kvindelig, når det handler om dens børn, mens den som handlende væsen, der agerer målrettet – betragtes som mandlig.
Ja, man kan godt bare “oversætte”, men det sender signalet til hunkønsvæsener i alle aldre, at hvis man ikke er mand, så er man anderledes (eller sågar forkert), der er ingen identifikationsmodeller (ud over ikke-handlende, børnepassende, køkken&hus-begrænsede kvinder).
Up er en rigtig flot, sød og ikke mindst rigtig sjov film – og ja, jeg griner med (og muligvis højere) af Alfahannens fistelstemme, for det ER sjovt – men det er ikke spørgsmålet her: Spørgsmålet er vil du opdrage dine børn i en verden, hvor drenge indoktrineres med, at de skal bare gøre, og gøre deres bedste for at gøre det gode – mens piger indoktrineres med at de helst ikke skal gøre noget, i hvert fald ikke efter 7 års alderen.
Er det sådan vi får en verden, hvor alle har lige muligheder – og vi bruger alle talenter til fulde?
Update: Ser lige at jeg ikke er den eneste, der har forsøgt at komme på en Pixar-film med kvindelige hovedpersoner, eller bare personer, der ikke er bekymrede mødre og den slags. Uden held. Der er faktisk ganske mange der diskuterer det samme ser jeg. #Pixar get some real women in your films!
Tagged film, forbilleder, køn, ligestilling, Pixar
