Min islandske ven fortæller mig, at han kan logge ind i deCODE* og se sin egen “profil”.
* Alle islændinges gener ligger i én stor database (i øvrigt hos et privat firma).
Ej, hvor sjovt, siger jeg. Kan du så se, hvad du højst sandsynligt vil dø af, og hvornår? [Lidt morbidt videnskabeligt interesseret er man jo, og det lyder jo potentielt som en ægte udgave af The Death Clock, eftersom jeg jo har hørt at databasen fx. kan pinpointe hvilken forfader, der havde en genmutation og dermed blev stamfaderen til alle sukkersyge på øen].
Næh, siger han: De fleste bruger databasen til at tjekke, at de ikke er ALT for nært beslægtede (lidt er man jo altid) med ham/hende de bager på… Hvilket jo er mærkeligt nok for ikke-islændinge, men forestil dig så lige at blive udsat for scorereplikken “Vi er først beslægtede ni generationer tilbage”? [som han oversætter til; …så-eh det vil altså ikke være incest!?]

1) Den fedtede fornemmelse alle de mystiske mineraler fra jordens indre i vandet, der gör, at det er umuligt at vide, hvornaar man har faaet sæben af huden (og badevandets svage prutlugt).
2) Den saliggörelse der findes i, efter at være blevet kold helt ind i sjælen, at sidde i hot-pot indtil man er en lyseröd rosin.
3) Hvor koldt det er om “sommeren” i Island: Jeg plejer, at fortælle at jeg sidste aar var ifört fleecetröje og lange cowboybukser hele sommeren, men havde glemt, at det ikke bare var pjat. Naar man saa er paa vej til over 30 grader og op til 80 % luftfugtighed i NY & Virginia (og har pakket light af hensyn til shopping), saa er der kun én ting at göre: lag paa lag paa lag.
4) Fosshotels ondskab (nej det er lögn, det havde jeg ikke glemt) men i gaar lagde jeg (saa at sige) min klamme haand paa ondskabens ædlere dele, og klemte til, indtil jeg fik en god del af de penge de skyldte mig. 27.500 islandske kroner efter skat (eller over 2000 danske efter dagskursen), som de “ikke havde kunne betale mig, selv om de havde forsögt, fordi det kontonummer de havde var forkert” – det tog bogholderen 2 minutter i telefonen at ringe til Landsbankinn og faa mit rigtige kontonummer, samt overföre pengene… Nu mangler de saa kun at rette mit overarbejde, som bogholderen indrömmede, at det var Renato (direktören og den inkarnerede ondskab), der ikke havde ville udbetale, da jeg i sin tid gjorde dem opmærksom paa det umiddelbart efter de udbetalte pengene – saa den afhænder jeg til den lokale fagforening inden jeg rejser.
5) Det islandske bureaukrati: Jeg har fundet mine pensionspenge, og de söde damer fortalte mig, at det ikke kan lade sig göre at flytte dem ind paa en dansk pensionsopsparing. Nej, jeg skal skam bare ringe, naar jeg fylder 65 aar, saa udbetales pengene maanedligt…
6) Hvordan alting er meget relativt for öboer: Da vi lettede fra Köbenhavn var “vejrudsigten” for Island i kaptajnens velkomsthilsen, at det var godt vejr paa Island – i den islandske udgave altsaa. Da vi efterfölgende fik samme smöre paa engelsk og dansk var vejrudsigten, at der var 9 grader (det var et festligt indslag paa den tur).
7) At Disa elsker ting: Lejligheden er fuld af ting, nips, dimser og ting til at have flere ting i, ting paa væggen, hængende fra loftet, sat op paa væggen… ting, ting ting, ting, ting.
8) Island er blevet billigere, dog kun fordi der nu gaar næsten 13 ikr. paa en dansk i stedet for 10 som var tilfældet var sidste aar – efter sigende skyldes kursfaldet, at danske ökonomer har forudsagt den islandske ökonomi er en enorm boble. Godt gaaet!).
9) De fantastiske fotomuligheder: Jeg har forsögt at tage billeder til en 360-film fra Hallgrimskirkens taarn, og har fanget halve agurker til salg i supermarkedet, og selvfölgelig taget billeder af pristavlerne over frugt og gröntsager i Bonus (Islands svar paa Netto, men priser som i Irma – men ejerne skal jo ogsaa spare sammen for at kunne köbe Magasin og den slags).
10) Kaffe er det eneste, der er relativt billigt i Reykjavík, og den er som regel god. Saa nu vil jeg gaa ud og faa noget kaffe.