White Russians

White Russians er Svaret (eller spørgsmålet, hvis vi er ude i noget Jeopardy- eller Douglas Adams-inspireret Bagvendtslev-noget [En af mine yndlingspixibøger som barn faktisk handlede om en slags Omvendtslev – tror den hed “Det er bare lige omvendt”], nå men…) på mit overskudslager af Vodka på Island, som skal med på sommerhotellet… Kahlua var nok ellers ikke det første, jeg ville have grebet i den toldfrie på vej gennem lufthavnen. Men White Russians er lige så gode, som jeg husker dem fra en præ-fest i Århus (for de fredagsankomne Københavnere) – mælken blev efterhånden lunken (efterhånden som hele selskabet blev for stive til at gide pænt bære den ud i køleskabet, når vi alligevel skulle bruge den lige om lidt igen) – behøver jeg nævne at præ-festen var sjovere end den fest vi var kommet for at fejre? (Men lørdag var måske også hæmmet af det faktum at fredagens white russians havde sat sine spor) – Men hvem tænker på den slags kl. 3:42 når man først skal være et sted i Roskilde kl. 9:30, nej f*** kl. 9:00 [N-port 08:03] til hyggelig morgenmad og polterabendarrangement, som 2 mediumgravide (“der altså ikke gider betale for noget, de ikke kan være med til” [Hey paintball er sjovt, drik jer en hvedegræs-lassie imens eller tag jer sammen]) har planlagt. Jeg glæder mig SÅ meget netop nu… Men ellers fin aften; har givet fingeren til en taxachauffør, der trykkede hornet i bund i 5 fulde sekunder, fordi vi kørte over for gult, og dermed åbenbart forsinkede hans projekt om at nå 5. gear på 200m – og fik jeg nævnt at fordelingen af mænd/kvinder på Bopa var 2:1… Nu galer hanen igen uden for vinduet [oprindelige danske husdyrracer-dyrskue i skolegården neden for mine vinduer på Østerbro] så nu skal der knaldes nogen brikker – i øvrigt et mærkværdigt udtryk – dam, backgammon, skak, ludo? Hvad er meningen? Skal vi spille Back-gammon, eller hvad med lidt Ludo… Jeg vil så gerne slå dig hje-e-em. Det var vist nok hæp-hop for i aften, og mit talecenter er vist alligevel løbet løbsk, så fæueok sj osijd oise la ifiip afoper wf mlo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.