Tysk er trendyt!

Jeg har haft det på fornemmelsen længe, men nu er det endelig bekræftet: Tysk er blevet tredyt
– og her har det 10. mest talte sprog i verden ellers tilbragt mange års ørkenvandring i de utrendige sprogs ørken, side om side med sprog som norsk og rætoromansk
Men nu er trendyheden efterhånden ikke til at overse:
– Bog set i dag ved navn “Trendy Tyskland” (muligvis af Torben Steno der jo altid har promoveret tysk stolthed).
– Alle de tysknavnede smarte barer, butikker etc. der har spredt sig i hele København (Nævner i flæng: Gefährlich, Zum Biergarten, Straßen, Fünf und so weiter.
– Berlinerfarten, der er taget til i en helt uset grad.
– Tyske låneord (mest i udbrud) er blevet smarte, nicht wahr?
– Politikens boghal – udbad sig på bogmessen forslag til titler, de burde føre på tysk

Det er så sandelig et nyt årtusind for Tyskland [no pun om tusindårsriger…] – for i slutningen af det sidste årtusind var sagen anderledes:
Vi var, siger og skriver, 3 danske studerende det år på Humboldt
Den tyske boghandel i Vester Voldgade drejede nøglen om.
DSB lukkede den direkte togforbindelse til Berlin (og de har stadig ikke fattet, at Hamburg IKKE ligger på vejen til Berlin)

Læs mere om trendy tysk og der er sågar også forsket i den tyske trend.

1 thought on “Tysk er trendyt!

  1. John deSummer-Brason

    Det funky, inciterende, trendy, spændende og begavede tyske er kommet for at blive. Ikke blot spiller Rammstein på tirsdag for udsolgte huse i Forum (og vel at mærke til billetpriser som ville kunne selv stille en Michael Jackson tilfreds (hvis han ellers havde levet)) men TRENDY TYSKLAND er også blevet et gedigent højskolefag, nærmere betegnet Uge3/2010, hvor man får høre Morten Grunwald fortælle om sin barndom i 1940’erne med en indvandret tysk far og senere succes med Olsen-banden i Østtyskland. Morten Grunwald suppleres af førnævnte Torben Steno samt Carsten Søndergaard, Danmarks ambassadør i Berlin. herudover oplæg af repræsentanter for et af verdens stærkeste brands: Mercedes-Benz.

    Overfor Undervisningsministeriet har højskolerne traditionelt opgaven at indvie kursisterne i tilværelsens og samfundets større sammenhæng. Når Tyskland i disse år måske skinner en anelse stærkere end f.eks. USA, skyldes det sikkert et mere konsistent demokrati, men også det forhold, at man aldrig har glemt hvad begrebet kvalitet er for en størrelse. http://www.europahojskolen.dk/korte-kurser/trendy-tyskland.aspx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.