Jeg overvejer, om jeg skal have et nyt navn. Og før trangen til at uddele “hold så op med at være hysterisk”-lussinger griber dig, så lad mig tilføje, at jeg IKKE har været til numerolog, og ikke har planer om at skulle hedde Maiibrijeanetq.
Næh, jeg overvejer, om jeg skulle få mig et mellemnavn, og ikke bare et hvilket som helst navn, men det navn, som min fader mente, jeg skulle døbes i sin tid (men ikke fik lov til at bestemme), og som min dobbelt-niece skal døbes om et par uger – hvor jeg skal være (ateistisk) gudmor.
FOR taler:
1) Min følelsesmæssige tilknytning til navnet
2) ikke længere at dele navn med ca. 1737 personer her i landet.
IMOD taler:
1) Et navn er et navn, det kan man da ikke lave om på
2) …er der ikke et eller andet lamt ved at rende rundt og skifte navn “for sjov”
3) Det koster et nyt pas & kørekort
Input og reaktioner modtages med glæde
Jeg hedder Helle og deler navn med 35.000 andre Heller i Danmark …
For 6 år siden skiftede jeg mellemnavn. Tog min mors ungpige(efter)navn. Det var også nærmest for sjov.
Jeg bruger det ikke rigtigt alligevel. Det bliver for langt – og jeg kan ikke identificere mig med navnet. Lidt forkert, pludseligt at hedde noget andet (mere) end man plejer.
Pas og kørekort – UPS!!! – det fik jeg aldrig taget mig sammen til at ændre …
Så for og imod? Tja …
Man må bare fuldstændigt selv bestemme hvad man hedder. Det er dig der skal bære navnet, og derfor dig der bestemmer hvordan det skal lyde. At tænke at det er for “lamt” er meget dansk – og ikke at der er noget i vejen med dét – og det er også meget feudalistisk, efter min mening. Forstået på den måde, at danskere har meget med, at “man fødes med een skæbne / een plads i samfundet / een [indsæt selv flere irriterende spændetrøjer] – og så har man bare at bære det!”
Og det synes jeg er unødvendigt. Jeg er 100% fortaler for, at man gerne må ændre i dét, man er “født” til, og dét eens forældre havde af ambitioner på eens vegne. Nogle gange har de bare ikke tænkt stort nok ;D
Jeg fik tilføjet et mellemnavn for 3-4 år siden. Jeg bruger det som efternavn, når jeg er i kontakt med udlandet – fordi Knudsen bare ikke er skide internationalt og umuligt at udtale rigtigt på andre sprog end dansk.
Desuden vækker mine initialer opsigt. Det morer jeg mig jævnligt over :)
Jeg bruger kun mit mellemnavn, det har jeg altid gjort. Så blev jeg gift og fik et andet efternavn end det jeg havde før. Det var helt lige meget, jeg var jo alligevel mit mellemnavn! Det vil jeg altid være. Også selvom det ikke er spor internationalt.
Min søster klaskede lidt ekstra på sit mellemnavn for mange år siden. Hun bruger kun sit ægteskabelige efternavn …
To af mine brødre har taget nye efternavne. De bruger kun deres mellemnavn.
Min konklussion er at det ingen forskel gør: Man er hvem man er, lige meget hvad man hedder!
Jeg skiftede efternavnet ud for snart – gisp – 14 år siden. Tog min mors pigenavn til nyt efternavn. Og det var det helt, helt rigtige. Men jeg var overrasket over hvor meget selve processen egentligt fyldte mentalt i forhold til hvor simpelt det er/var.
Så gør det endeligt, hvis du er så langt i overvejelserne. Det har intet med det praktiske – papirmæssige – at gøre. Det handler jo om hvem man er. Og viser det sig at du tog fejl, jammen så er skaden da begrænset, og mildest talt til at rette ikk’ ?
Vil du hedde Kirsten? For så stemmer jeg imod! Ellers spring ud i det. Det er lige meget med ekstraudgifterne til kørekort osv. Tænk på værdien ved et kedeligt middagsselskab. “Jeg skiftede forresten navn til X (fx Xenia?) her forleden…” Årh ja, fedt! Jeg vil osse!!
Go for it, siger jeg. Hvad skal du hedde? Anet Quieøje? Anet Quindelig? Anet Quækerfinke? Det er næsten mere spændende end jeg kan klare ;-)
Næh, Q’et er jo ikke forkortelse for noget (forklaringen blev lang, så den smider jeg lige som post) der er skam tale om endnu et navn med A, min fader havde nemlig i sin tid planer om, at jeg skulle hedde Amanda, hvilket så altid har spøgt i baggrunden. (Var jeg blevet en dreng var han opsat på intet mindre end Carl Vilhelm Ferdinand + efternavn – jeg ved ikke hvor en faderløs Vanløse-dreng får så royale navneambitioner fra, men det slap jeg så for af biologiske årsager.) Jeg har nu ikke tænkt mig at skifte fornavnet ud, det ville alligevel være for mærkeligt – men blot at tage det som mellemnavn.
Jeg datede engang en pige, som havde mistet sit sygesikringsbevis. Et nyt kostede 160 kroner.
Det mente hun ikke, kunne være rigtigt, så hun fik tilføjet et nyt fornavn – det var gratis. Og så fik hun automatisk et nye sygesikringsbevis. Gratis ;)
Jeg har i øvrigt ikke fornyet hverken pas eller kørekort …
Har man en følelsesmæssig eller familiemæssig tilknytning til et navn? Så tager man det hvis man har lysten. At stå som ‘lille pige med rottehaler og laksko’ og jokke sig selv over tæerne af angst for at andre synes det er lamt er altså lidt for meget Jante efter min smag. Det er jo trods alt dig der skal bære navnet, ikke?
So go for it!
Sikke en masse glade positive navneskiftere, der anbefaler et klart JA. Jeg havde forventet i det mindste én sur kværulant (men han er måske på ferie).
Er der nogen der kan fortælle mig hvor længe det tager at få et ekstra fornavn?
Amanda, hvor spøjst. Jeg var lige ved at skrive en liste over navne du ikke måtte vælge og der var Amanda på, men den var der fordi det navn var reserveret til mig selv. Indtil jeg kom i tanke om at det jo var Amalie, jeg ville have, hvis jeg nu skulle skifte navn. Og så gav det ikke så meget mening at have navnet på listen længere. Og lige præcis det der siger så mere om mig, end hvad godt er. Jeez!
Amanda er et glimrende valg, det vil jeg vældig gerne kalde dig. Tillykke med det (hvis du gør det altså)!
Det må han være. Der ligger normalt uimodståelig lokkemad ovre hos mig som han ikke har reageret på ;-)
Amanda er et fint navn. Sexet, synes jeg, selvom det muligvis ikke var det parameter din far bedømte det efter i sin tid.
Go for it! Jeg stemmer også klart for. Pønser selv på at kyle efternavn ud i glemslen og erstatte det med mellemnavn (som alligevel er det eneste, jeg bruger)…
Mht. varigheden af navneskiftet, så tror jeg ikke det tager så lang tid. Blot så længe det tager at hive de tunge kirkebøger af hylderne, tørre dem af og indføje nyt navn med gåsefjer dyppet i blæk. ;-)
Et nyt fornavn kan klares på få uger. Selvom der har været travlt på kirkekontorerne siden 1. april.
Alle dem, der fik nyt navn som en aprilsnar, og nu skal skifte tilbage??
:-) Eller bare der, hvor den nye navnelov trådte i kraft…
Arj, det andet var da sjovere!
et nyt sygesikringskort koster 156kr, og kørekort 260kr
= 416kr men er der ikke også et symbolsk beløb hvis nogle ved det ??
Hmmm, fodbold, venner tilbage –
Hvordan gør man?
Jeg er halvr nordmand, meget fascineret af den indslandske sangerinde Björk, og ønsker derfor at tage det til mellemnavn.
Men hvad koster det og hvor får man det gjort?
hvor lang tid ta’ det at skifte sit for navn og efternavn?
Hvor tiden dog løber :)
Er jeg den eneste der synes kombinationen A.A. har en uheldig bismag? :)
Generelt til navne-forøgelse: “go for it”
Jeg vil dog lige påpege, at der for mig at se er væsentlig forskel mellem at tilføje et (mellem-)navn, og så det at ændre/fjerne et (for-)navn.
Der er en ret udbredt tradition for at kvinder tager mandens efternavn ved giftemål, og det kan man så synes om eller lade være, men der er en, synes jeg, fin marekering af fællesskab og familiesamhørighed osv i et fælles navn – det kunne for så vidt også være manden der tager kvindens navn.
Jeg mener dog, at der er en væsentlig forskel i forhold til at udskifte og ændre fornavn – altså primær markøren, spørg bare Prince, Cassius Clay og Abraham. Navneskiftene er symbolske og ikke essentielle i sig selv, navneskiftene er udtryk for en (meget) større transformation.
Jeg er med på at det ikke er et fornavnsskifte AnetQ er ude i nu, og at hun bestemt ikke er typen, der tror på at verden bliver et mere harmonisk sted for hende eller alle andre blot fordi hun skifter farve i stuen eller kampæder hørfrø.
Jeg vil bare godt påpege, at visse ændringer/forandringer er mere fundamentale for vores identitet end vi måske er opmærksomme på – hele tiden. Om jeg tror på numerologi, nej, men jeg mener, at der er en måske ubevidst men stærk forbindelse mellem overflade og identitet, og jeg tror man skal være forsigtig med at ændre uden at have øje for hvad det kan igangsætte af yderligere forandringer.
Og så skal jeg altså lige påpege det stærkt ironiske og muligvis blasfemiske i at have en ateistisk gudmor – ved dåben. Den uden sidestykke vigtigste kristne begivenhed i et menneskes verdslige tilværelse.
Beklager AnetQ – den er jeg ikke helt med på.
Jeg kan forstå familiens ønske, jeg kan forstå AnetQs ønske, og synes det er kærligt, omsorgsfuldt og godt, men jeg mener altså at det her er en af de ganske få ting man ikke kan være en del af, hvis man har valgt ikke at være medlem af klubben.
Nope – AA lyder fjollet, og var også bare én af de mange grunde til at denne gaaaamle overvejelse aldrig blev andet end det…
Re: den ateistiske gudmor; Jeg synes naturligvis ironi er skønt. Og hvis alle større moralske diskussioner i dette samfund skal have en statistisk utilsvarende andel af selverklærede åbenbaringsfetichister i de besluttende organer – så må nogle af os tage revanche andre steder… (Gnæk!) Det her kræver en ny post… Kan godt se det…
og egentlig skulle jeg bare lade være med at kommentere så gamle posts
I ligner jer selv, men det vidste I jo godt. Det er vel fjong at tage et familienavn. Det ville glæde min konservative sjøl at se nette Qs selvtilstrækkelige modernisme krakelere.
Men de 2 ting ophæver hinanden. Hvis nette Q virkelig vil pisse sådan nogle som mig af (er hun mon vokset fra det?) skal hun nøjes med at spotte kristendommen.