Druktur med nyeste kollega, ovenpå arbejdsdag fordelt over ikke mindre end 13 timer, er ikke nogen særligt velegnet kur til at komme sig over weekendens strabadser.
Update: Måske er det blot universets måde at fortælle mig, at lige meget hvor længe man udsætter festrengøringen, så vil den alligevel altid komme til at ske i bagstiv tilstand.
Og måske har universet fat i den lange ende, nogle gange er det bedst ikke at kunne tænke for meget over tingene (som fx. hvad dét der klistrede er, eller hvordan i alverden den cashewnød er endt dér).
piwhas! det var et stammeoptagelsesritual der er til at tage og føle på. bestod nyeste kollega? – og har I brug for en kollega mere?
Han bestod så afgjort, og var i øvrigt selv ude om det, det var nemlig ham, der startede “ej, hvor jeg trænger til en mandagsøl-trenden”
Den der cashewnød er min skyld. Jeg startede med at nippe klædeligt til dem, og endte i total grønthøstermode hvor de fløj til alle sider i mit forsøg på at ondulere hele skålen helt alene. Sorry.
Utroligt levende billede du der fik skabt… Men du er tilgivet din mistede dame-dannethed. Jeg er i øvrigt overbevist om at jeg har rundkastet nogle ostepops på samme vis et sted i dit hjem.
note to your self: sq da forresten tillykke med fødselsdagen!
Jotakda!