Jeg har sikkert nævnt det før – men svensk tv er vildt sejt! De har de bedste kulturprogrammer (ja, i flertal!) viser de fedeste ting (som Eddie Izzard & Almodovar) – og det bunder dybest set i at svenskheden (hvis de overhovedet har følt behov for at opfinde det ord) ikke er angst for klogskab.
Tag nu bare et eksempel; kl. er 2:37, det er mandag nat, og jeg burde være gået i seng forlængst -men fjernsynet kører i baggrunden, og inden for det sidste kvarter er jeg blevet for-kloget med hele to universitetsuddannede eksperter og begavede spørgsmål fra en studievært med meget besynderligt (meget stort og meget afbleget-gult) hår.
En professor i psykologi har forklaret, hvorfor tendensen med at optage sine egne forbrydelser er så udbredt, når nu det bare får gerningsmændene anholdt, og en USA-forsker fra udenrigspolitisk institut har udlagt Bush’s problemer med Katrina-skandalen i New Orleans. På de andre kanaler er jeg i mellemtiden gået glip af afsnit 342 af en gammel ligegyldig amerikansk serie, “virkelighedens amerikanske pansere” og lokalporno.
Hvor er det forfriskende med tv, som ikke er bange for at sende noget klogt! I stedet for laveste fællesnævner har man valgt Vygotskis nærmeste udviklingszone – for nu at sige noget pisse-arrogant-klogt og dermed totalt u-tv2-dansk.
Update ons. 16/2: Har set Filmkrönikan – anmeldelse af 6 premierefilm, tips om film på TV & DVD på en halv time – uden stress eller overfladiskhed.
Derefter følger “Jobba jämt” – et par solide eksperter laver “ligestillingseftersyn” af et firma eller en institution – det er både underholdende, (til tider ufrivilligt) morsomt og klogt.
På bagsiden af Politiken i dag uddeler M. Rubin i øvrigt slag til DR.
Jeg kunne ikke være mere enig, faktisk. Da jeg i sin tid flyttede over sundet og slog mig ned i Sverige, frygtede jeg tv-udbuddet en anelse… Men snart viste det sig jo, at man bliver mere end bare underholdt af den svenske sendeflade – de kan noget med dokumentarprogrammer og går ikke af vejen for at sende dem i den bedste sendetid.
Til gengæld må man af og til se langt efter den “lette underholdning”, som kan være så nødvendig fra tid til anden – så godt man har parabol og adgang til laveste fællesnævner, når det er den, man magter at ramme ;-)
Er selv fra Helsingør-området: Har osse altid elsket svensk fjernsyn – og været vildt misundelig over, at der åbenbart ikke var nogen i Sverige, der følte trang til at opfinde en smagsdommer-debat à la vores som et skalkeskjul for den værste gang jantelovs-fims ever. Den debat var med til at gøre Danmark (og dansk tv og radio) SÅ meget dummere, fordi alle her blev så forhippede på at være folkelige med folket… Bor desværre nu et sted, hvor man ikke kan tage svensk tv. Øv, altså!
Ehhh… Almodovar på DR1 i onsdags og de næste 2 onsdage ;)
Eddie Izzard dog bare i min reol ;)
Ja ja, jeg ved det, jeg så lige “Tal til hende” og “Alt om min mor”, men de går bare aldrig forrest, der bliver aldrig for alvor satset frækt på kulturen.
Skal jeg være rigtigt pedant-røvsygt-brokkende, så er det vel også sigende, at DR viser de seneste Almodóvar-film (nu har han jo fået en Oscar og de har alle sammen været ude (også) i provinsbiograferne), mens svenskerne fx. viste “Hvad har jeg gjort for at fortjene dette” fra 1984. Men der er selvfølgelig point for at vise noget Almodóvar ;)