Hvad skal du være, når du bliver stor?

I den sidste tid har jeg tænkt rigtig meget over mit arbejdsliv… Jeg havde faktisk ikke helt opdaget, at det havde rumsteret så meget i mit hoved, før det pludselig væltede ud af munden på mig (i en samtale med en veninde) i en lind strøm af i nogle tilfælde ret gennemtænkte (om end der ingen konklusioner var) overvejelser om alt muligt.

[Arbejdsliv tænker nogen måske her, hvad er det egentlig liiige du laver, igen? Tjah, det plejer jeg ikke at skrive om her. Mine faglige tanker har jeg nemlig masser af gode kolleger, som jeg deler & diskuterer med, så bloggen bruger jeg til at undres over alt det andet. Så det er ikke, fordi du ikke kan læse indenad, du ikke ved det.]

Men jeg er underviser, lad mig bare komme så meget ud af skabet. Og jeg er en god underviser, får jeg at vide. Jeg kan godt lide at undervise, og jeg har den luksus at have lærevillige & altid velforberedte kursister og gode kolleger. Det ved jeg udmærket godt er en luksus som underviser.
Jeg er rigtig glad for at undervise, men jeg savner noget. At få lov til at udvikle (noget, såvel som mig selv), at blive klogere selv, at producere noget andet end viden hos andre, at prøve nogle andre ting af, at blive udfordret. Jeg har brugt alle de muligheder, der er, og skabt så mange, som jeg selv kunne skabe, der hvor jeg er. Så der er ikke som sådan noget galt med mit arbejde, jeg vil bare gerne noget mere. Så er spørgsmålet jo bare, hvad?
Jeg er ret resultatorienteret i min arbejdsmetode, så jeg har nogen gange lidt svært ved at se vejen, hvis jeg ikke kan se målet – og det står mig lidt for uklart… For jeg ved faktisk ikke lige, hvad det er, jeg skal være, når jeg bliver stor.

Noget projektleder-noget – siger nogen. For jeg er den store organisator, planlægger, administrator (selv om det i grunden er kedeligt), rationaliseringsekspert og handlingens kvinde, der får sagen gennemført. [Jeg underviser heller ikke længere fuldtid, fordi jeg laver noget admin/planlægnings/koordinerings-noget halvdelen af tiden]. Men projektlede hvad?

Noget efteruddannelses-agtigt noget. For det ville måske give mulighed for både at undervise OG udvikle. Undervise i noget nyt. Undervise undervisere i at undervise? Der er i princippet muligheder i den slags, eftersom mit fag er i vælten i disse år, men det er meget snak og ikke så meget handling, der hvor det (måske?) kunne være interessant. (Men ville det bare blive mere af det samme, når nyhedens interesse har lagt sig?)

Noget selvstændig-noget. Så kunne man jo fx opsøge de førnævnte “ikke-handlende” og tilbyde nogle handlemuligheder. Men ud over alle de sædvanlige overvejelser den slags afføder, så er der også spørgsmålet om jeg virkelig brænder for det (hvad “det” så ellers præcist er), for ellers gider jeg ikke. Og så er der det faktum, at jeg har masser af pionerånd, men holder af selskab og tænker allerbedst, når der er nogen at tænke med… Så det er umiddelbart ikke den mest tiltalende løsning.

Noget Human Resource-noget, foreslår flere. Det kombinerer en hel del af de ting, jeg er god til – men også mest dem, som jeg ikke rigtigt har papir på, at jeg kan. Jeg har lidt svært ved at gennemskue om det er rigtigt interessant – efteruddannelse, ledelsesudvikling og den slags tænder jeg på, men det er mit indtryk at meget af den slags også (eller mest) indebærer en masse af det, jeg er god til, men finder kedeligt; admin, personalejura, stempelkvist med regneark! [men igen; alt det, jeg ikke har meget papir på]
Det afføder spørgsmålet; mere uddannelse? Men hvad, og igen: med hvilket mål?

Noget tænk-uden-for-boxen-noget.
Jeg er jo glad for at skrive [no shit Sherlock!] og der er også nogle, der er ind i mellem er søde, og fortæller mig, at jeg er god til det. Og, lets face it, at dømme efter alt mit blogskriveri har jeg tydeligvis et udækket skrivebehov!
Jeg er også begejstret for [og har ikke ti tommelfingre til det] det hersens internets muligheder. Ergo ligger det måske lige for at tænke lidt i noget webmaster/content manager (eller hvad det nu hedder for tiden på management-speak)-noget. Eller noget med kombinationen af undervisning og netmedier, det er rigtigt spændende, men hvad & hvordan?

Er der nogen, der har gode råd eller ideer? Jeg overraskes jævnligt over, hvor meget bedre andre er til at gennemskue mig, end jeg selv er, så måske er det åbenlyst?

2 thoughts on “Hvad skal du være, når du bliver stor?

  1. AnetQ Forfatter

    Nå ikk? Ikke engang et dumt forslag om at blive kioskejer eller danselærer eller noget?

  2. Lucy

    Nu ved jeg jo ikke engang selv, hvad JEG skal være, når jeg bliver stor …

    Men hvad med at kombinere undervisningstalentet med skriveditto? Det behøvede jo ikke at være alenetænkning og kunne velsagtens også kombineres med noget indernet noget?

    Eller … kioskejer? (Når man nu alligevel lyder så usammenhængende)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.