Dagens dame: Valentina Tereskova

I dag er det Ada Lovelace Day, og i den anledning er det tid til at fejre kvinder i teknologi… Og selv om i dag ville vær en god dag at fremhæve nogle af de “unsung heroines” i teknologien i dag – så lad mig alligevel flage for en klassisk førstedame: Valentina Tereshkova; der under kaldenavnet “Havmåge” [Chaika] blev sendt ud i rummet 16. juni 1963, fløj 48 gange rundt om jorden på lidt over 70 timer.

Mit forhold til Valentina startede med en memorabilia-pin, som jeg købte af en russisk sømand, der var på landlov i Reykjavík og forsøgte at afsætte de sædvanlige sovjet-memorabilia-pins fra hans cigarkasse. Men i “Rumafdelingen” fandt jeg både en Jubilæums-fejring af Sputnikopsendelsen & så Valentina…
Hun var i øvrigt en god kommunist med arbejderbaggrund og det var naturligvis det vigtigeste udvælgelseskriterium for USSR.
og helt personligt har jeg aldrig forstået begæret efter at blive skudt ud i intetheden i en blikdåse! Men hatten af for en nation, der allerede i 1961 insisterede på lige rettigheder, ikke kun for arbejdere & finere folk (=mænd), men også for kvinder.

4 thoughts on “Dagens dame: Valentina Tereskova

  1. Ibs

    Jaha, hip hurra for dem! Altså de gjorde en del slette ting, men jeg har altid været glad for kommunisternes syn på ligestilling. Første i verden til at give lov til abort (selvom de så ophævede retten kort tid efter). Go go go heroines!

  2. Daniel B

    De skelnede heller ikke til køn når de lystigt sendte folk i arbejdslejre eller massehenrettede dem. Var du en klasseforræder skulle du bøde for det, uanset køn. Hurra for dem!

  3. Kimpo

    “Men hatten af for en nation, der allerede i 1961 insisterede på lige rettigheder, ikke kun for arbejdere & finere folk (=mænd), men også for kvinder.”

    Gud fader i skuret. Ingen udvikling der. Og man kan jo ikke engang se kønnet på det foto. Ville du sige det samme om nazistiske tegn på ligestilling? Man gassede lige mange af hvert køn, hurra!

    Nå, DB var der først, men nu lader jeg det stå..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.