Kategoriarkiv: Rejsende onkel Q

Lav-ingenting dage i solen!

Det har vaeret superhyggeligt at haenge ud med L & mode hendes venner, men nu er jeg er kommet nordpaa alene til Surfers Paradise. Det minder meget om Miami – bare ikke helt saa lyserodt! Her er koeligt i folge de lokale, men her vil det sige 15-20 grader, saa det er dejligt. Tror jeg vil tage et
par dage paa stranden og bare glo paa braendingen! – og maaske paa nogle surfere (hvis ikke alle stralierne er for store kyllinger til at komme paa stranden – det er jo “koldt” og “vinter” her).
Jeg har 5 dage her nordpaa i varmen – inden jeg tager til Melbourne i et par dage inden jeg modes med L. i Adelaide – saa vi kan besoge hendes venner paa deres vingaard.

Dansk campingstemning

Naar man tager eksotiske steder hen, oplever man ogsaa noget eksotisk. I gaar havde vi en hel dag med pis-oes-regn (tro mig, temmeligt eksotisk hernede i toerkeramte Canberra), som vi tilbragte med taglaeggeren C (der jo ikke kunne gaa paa arbejde i det vejr) paa terrassen, hvor vi spillede kort, iklaedt 3 troejer mens vi hoerte paa regnen. Det var fuldstaendig som at vaere paa campingferie med familien, da jeg var barn – og aussierne laerte at spille Davoserjazz (eftersom 500 er superkedeligt)
Naa ja, ind i mellem fik vi ogsaa boksehandskerne paa og boksede med C, som dog naegtede at slaa paa piger – og det er bare ikke helt saa nemt at slaa nogen, der ikke slaar igen. Desvaerre – er ellers blevet ret taendt paa at finde en taeskesport (Man maa slaa! Hvor coolt er det!)…

Ok, lidt vinter er det…

I Canberra, men mest fordi de ikke gor sig meget i isolering og opvarmning, og saa varmt er det jo ikke udendors, faktisk ligger temperaturen og roder mellem 5-10 grader. Men med lag-paa-lag paaklaedning gaar det faktisk fint udendoers, det er indendoers man fryser, isaer hvis man har tendens til kolde taer, naar man skal sove om aftenen (tendens er ikke ordet for mit vedkommende, jeg har tilsyneladende altid haft en termostat med automatisk natsaenkning paa mine foedder). Sengene hos L’s mor er dog udstyret med elektrisk varmetaeppe under lagnet, mmmmm! Det lykkedes mig da ogsaa at blive solbraendt i ansigtet, efter at have ligget ude paa daekket (terrassen) forleden.

Men bortset fra det er her masser af spas: Vi har haengt ud med Long Tall Mel i Sydney og en anden uni-veninde. Og her i Canberra er vi blevet bespist og serviceret i allerbedste husmoderlige stil af L’s naesten-kaereste (kun fordi hun ikke toer kalde ham det) og hans sambo – som begge er good people (som det hedder). Jeg har hoje forhaabninger til naesten-kaeresten, som paa trods af L’s “cloak of mystery”, nok skal faa hendes til at turde paa et tidspunkt…
Hun paastaar at have vaeret uvidende om, at hun havde denne “cloak of mystery”, men det er rent selvbedrag. Og ja ja, indrommet – grunden til at jeg hele tiden gennemskuer den, er fordi jeg selv har en og ved praecis, hvad de kan bruges til.

Naa, men det var et sidespor… de naeste par dage skal vi se paa Canberra (indtil videre er det kun blevet til alle vennerne, drinks & middage) – vi kan nemlig laane samboens bil, hvis vi saetter ham af paa hans arbejde – og saa skal vi ud og se paa boehlandet heromkring (ogsaa kendt som “the sticks”). Hvem kan modstaa en tur til et sted ved navn “Long Tall” eller “Wagga Wagga”?

Symmetrisk turistfotografi


Hvem vidste at man kunne straekke baglaar med saa fabelagtig en udsigt? Well, ikke saerligt mange i Sydney, at domme efter de (mis)unde(r)lige blikke vi fik faar at ligge saadan.
Men at rejse skal jo vaere en oplevelse ud over, hvad man kan laese om i brochurer og rejseguides, saa…
Operahuset var overraskende brunt i bunden, paa en tysk-60’er-maade, der ikke er smukt – men taettere paa var huset smukt som bare faen, og havende en vis indsigt i bygningskunst kan man kun vaere imponeret over ingeniorkunsten involveret. AbFab!
Resten af Sydney var meget Potsdamer Platz-glas & staal, men med havnefront og laekre overraskelser til at opveje alt det glas & staal. Som fx det labre Art Deco Anzac-memorial – hvor den skoenne bygning alene er nok til at faa en til at graede.


Det vidste jeg faktisk godt!

Jeg leger papegøje og prøver at efterligne de australske dobbelt-diftonger (eller rettere tetraftonger, som jeg tidligere har brokket mig over svaerhedsgraden af). Jeg kan stadig ikke sige “No” (nooo-u-oh-ah), men har laert at sige Australien (sta-i-ja) og australsk (stra-ian), saa helt galt er det ikke med mine forsøg paa at tale Strine (som det selvfoelgelig hedder her).

Verdens shoppingmetropol er…

New York, London, Paris? Nixen, Singapore er svaret! Hvad faar man, naar man kombinerer masser af lokal og reginal koebekraft, samt masser af en- til tre-dages stop-over turister? Svaret er shoppingcentre overalt. Med overalt mener jeg skulder ved skulder langs boulevarderne. Jeg kan ikke komme paa nogen brands/maerker jeg kender, som IKKE har en flagship store, eller i det mindste kan faas her… Og jeg taenker jo ikke bare paa hvad vi har af soelle udvalg i DK, jeg mener, hvad jeg har moedt i hele Vesteuropa og paa den amerikanske oestkyst (+alt det asiatiske incl. Takashimaya, taenkte paa hende her). Total forbrugerkultur, som kun asiaterne kan foere den HELE vejen igennem. Selv amerikanerne synes at vaere lallende amatoerer udi forbrugerismen sammenlignet med dette Mekka for Kapitalisme. Fascinerende!

Alt er dog ikke forbrugerisme, eller forkert, der er ogsaa oplevelser til salg: Var paa Night Safari i Singapore Zoo i gaar, og det var en fest (er du nogensinde i Singapore kan det varmt anbefales!) Man kan klare hele haven ved at blive koert rundt i gepardplettet, tiger- eller zebra-stribet vogntog til indoevet fortaelling om havens dyr, men man kan ogsaa staa af og fx. tage Leopardruten… Saa er der store natvaagne kattedyr for alle pengene.
(Blev smidt af nettet inden jeg fik postet, saa derfor er dette indlaeg tilbagedateret!

Rolls Royce til Verdens Ende

Der er godt nok power i saadan en RR-motor. Isaer selvfolgelig, naar den sidder paa en 747. Heathrow tager haablost lang tid at skifte i, men jeg fik da set den nye terminal 5 (saa spaendende er den ikke – men jeg fik taget at par billeder inden jeg fik ordre om at foto var forbudt) og efter en bustur gennem opmuntrende beton i 18 minutter fik jeg ogsaa hurtigshoppet i Boots og kobt laekre magasiner + en enkelt bog eller to i WS Smith. (Saadan kan man klare London paa en halv time!)
Nu er jeg saa vaeltet ud af det fly, jeg har haft fornojelsen af i 12 timer, (jeg lugter rigtig laekkert, og det er inden jeg har vaeret ude i tropeklimaet udenfor) – for udenfor venter Singapore… Jeg har hort at man skal prove deres Natsafari i den zoologiske have!
Saa er der 2 dage til at kigge lidt paa Oesten inden jeg drager videre til Oz. Men jeg maa sige ‘en ting: Gratis internet i lufthavnen; det giver et helt i orden forstehaandsindtryk :)

Rejselysten!

Lyder sgu egentlig lidt frækt ikke? Lysten efter at rejse, mmmmm… [der toner godt nok noget ikke så lysten underlægningsmusik frem på det indre lydspor, men lad nu opankringen ved Jyllands kyst ligge for nu], tilbage til rejseliderligheden?!
Freshmaker skrev noget om udlængsel, det fik mig til at tænke lidt over, hvad det egentlig handler om den der rejselyst?!
Udlængsel er jo godt! Jeg lyder sikkert som en nar ind i mellem, når jeg ikke kan huske hvor jeg har fået objekt X / set Y / hørt om Z, men geografien er jo underordnet – det interessante er jo den nye inspiration, visuelle & kulturelle spark i røven med jævnlige intervaller, så man ikke glemmer at leve og begraver sig i almindeligheder & faste forventninger om at tingene er sådan som de altid har været fordi sådan skal det jo være og blah blah og det er også for besværligt at lave om på og blah blah plejer blah plejer blah plejer.
Jo udlængsel er godt, så længe man også godt kan li’ at komme hjem igen. Jeg har i mine rejsende år mødt min del evighedsrejsende, og mens det kan lyde tillokkende og romantisk, så handler det oftest ikke om at tage ud for at finde noget, men derimod for at forlade noget – gerne sig selv og sine handlinger (og deres konsekvenser) derhjemme.
Og jo, jeg tror også jeg selv rejser for at slippe for mig selv… Eller i hvert fald for noget af mig selv. Ude er jeg nemlig bedre til at være noget af det som jeg også er, men ikke er så god til at lade mig selv være (eller bare huske at være) hjemme [Var det sort? Det er lidt sent…], så jeg tror faktisk at det er sundt.
En god kollega sagde noget overraskende til mig for nylig: At han aldrig havde mødt et så gennemorganiseret menneske, der bekæmpede det så meget i sig selv som mig. Jeg forstod det ikke helt, da han først sagde det – men det var godt set. Jeg tror det er noget af det samme der er på spil med rejselysten; Oprør mod det nemme, velkendte & planlagte.
Der ER andre måder at gøre dét oprør på, men de kræver at man selv gør en indsats for at se verden fra en anden vinkel end man plejer – det er ikke så nemt at huske i hverdagen.
* Men her kan jeg da lige indskyde et bogtip: En (gal?) franskmand har lavet en manual til netop at se anderledes på tingene: Roger Pol-Droit: At se ned på stjernerne – og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen, en fantastisk bog med 101 instruktioner i små øvelser der ændrer verden – eller din opfattelse af den. Tag fx #2 At tømme et ord for betydning, der går ud på at klippe forbindelsen mellem ting og betegnelse, gentag ordet for tingen indtil det forekommer meningsløst; blyant blyant blyant blyant blyant blyant. Øvelsen slutter: På bare et par sekunder kan vi sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, veltilfredse med at kunne kalde tingene ved deres rette navn. [PS: eventuelle stærke fransklæsere kan begaves med et eksemplar, som jeg har haft med hjem, før nogen var så fornuftige at oversætte den, bare sig til!]

At sprænge den tynde hinde, vi holder os selv på plads i, i vores veltilfredshed med det vanlige – det var nok dét jeg famlede efter, da jeg forsøgte at sige hvad rejselysten skal gøre godt for.

Vil du være fattig? Klik her!

Så er der købt billet til Oz. Skulle hilse og sige, at det er noget mere kompliceret at booke en billet til den anden side af jordkloden med stopover hver vej to forskellige steder. Det endte selvfølgelig med en netbooking, men jeg har da fået rejseagenter til at svede og taste hektisk undervejs både hos Finnair, SAS, Kilroy og STA… Men internettet og BA kan fint konkurrere, så det blev en selvgjort sag.
Så når det bliver sommer hedder det Sydney efter 2 døgn i Singapore på vejen derud – og på hjemvejen skal jeg med den australske veninde på opdagelse i Bangkok. Og så har jeg jo slet ikke fundet ud af, hvad jeg skal se i Oz – og min guide plager allerede for beslutninger, men hun må vente lidt endnu. Forslag modtages selvfølgelig med glæde!

AV-STRAL-JEN!!

Det blev lige besluttet i går over mangen en øl, at min sommerferie næste år går til Australien, og min personlige ferieplanlægger er gået i gang med at fortælle om hendes venners vingård med vandski-muligheder, besøgsmuligheden hos en anden ven i New Zealand, dykning på det store rev, Canberras fortræffeligheder & invitere mig til opera i Udzons smukke hus mod at jeg inviterer på hummer på Doyle’s [ved ingenting, men jeg er frisk!]… og vores fælles mellemlanding i Kuala Lumpur på vejen hjem – Tokyo var også oppe at vende, selv om det streeeeengt taget ikke er lige på vejen.
Jeg glæder mig allerede helt vildt!

Skal lige have tjekket med det nye arbejde, hvornår jeg egentlig har ferie til sommer, inden jeg booker billet. Men har lusketjekket priser, og lige nu siger de 9,5-9 hvilket ikke er så galt som man kunne frygte. Au-au-au-au-straaaaaaaaaaaaalien!