Månedsarkiv: december 2006

Tidsløshed i Ingenmandsland

Skriv et svar

Har i dag tænkt en del over det fænomen, at dagene mellem jul og nytår i mit liv altid får karakter af en slags ingenmandsland, et mærkeligt men dejligt vacuum mellem to arbejdsår, hvor ingenting er særligt vigtigt, og jeg alligevel får gjort alt det vigtige – altså det der er virkeligt vigtigt.
Når 2. eller 3. juledag oprinder er det værste (og det er nogle år mindre bogstaveligt end andre) familiejuleri overstået, og der er dejligt lææææænge til jeg skal på arbejde igen – den slags er som regel en mandag en uges tid inde i det nye år (i år først den 8. januar). Selv om der sikkert er ting jeg burde få ordnet, læst, gjort, vasket, whatever… og jeg da også får gjort noget af det ind i mellem, så ligger det langt langt tilbage i det mentale landskab. Regninger, skuffeoprydninger, opvask, pligt-mails og aflevering af biblioteksbøger kan jo snildt vente til i morgen. Eller i overmorgen. Eller næste år for den sags skyld.
Min døgnrytme falder helt af sig selv tilbage i sit ur-leje; B, eller måske D? Jeg står op ved 14-tiden, og går i seng langt efter kl. 4:00. Jeg hører plader, jeg ikke har hørt længe. Drikker kaffe med alle dem, jeg elsker at drikke kaffe med. Og øl. Og gin & tonic. Ind i mellem bliver der tid til stilhed og eftertanke og mental oprydning – men det er også klassisk at de sidste 3 dage er endt med mere eller mindre alkoholiseret samvær med en hel stribe mennesker. Nogle jeg havde planlagt det med, nogle der uplanlagt plejer at opstå den slags med og så alle dem, jeg mere eller mindre tilfældigt er rendt ind i. I juledagene er København nemlig en endnu mindre landsby end sædvanligt, når alle eksiljyderne er rejst hjem til de moderlige kødgryder. Anden aften på Bang & Jensen (eneste sted på Vesterbro (eller i hvert fald meget tæt på), der havde åbent 1. og 2. juledag var interessant – ud over alle dem, der også var der i går, så jeg røgen af en nyklippet kollega (men nåede ikke at hilse), og jeg endte med at få en øl mere (efter veninden fornuftigt var gået hjem) med ham, der for længe siden sprang ud som psykoknaldhætte #2, men som jeg sidenhen er rendt ind ustandseligt i, alle mulige og umulige steder/tidspunkter (men sidenhen dog altid i mindre psykotisk mode, så det er meget civiliseret), han var ude at få en øl med en NewYorkerven. Disse juledage bringer altid (planlagt som uplanlagt) hyggeligt samvær med folk, jeg ikke havde regnet med at skulle se. I dag har veninden, der til daglig bor i Paris, pludselig sms’ed at hun er hjemme til jul & skal vi ikke ses. Og det efter at jeg og vores fælles veninde, da vi mødtes til den traditionsrige 1. juledagsøl, havde været fuldt overbeviste om, at hun var hos svigermekanikken i Lille og slet ikke kom til KBH i år…

Der er noget mærkeligt magisk ved de sidste dage i den gamle kalender (som der ikke længere er en pointe i at skrive i) og det tidsløse ingenmandsland før den nye (røde selvfølgelig) kalender med arbejde og aftaler og andet alvorligt skal tages i brug.

Forslag til blogklubben

26 svar

Her i julestilheden et par forslag til læsning i b(l)ogklubben.
Først det som Calvino [helliget være hans navn!] har kaldt “den sidste store begivenhed i romanens historie”, jeg citerer fra en udrevet side fra Samlerens Bogklub, der var stukket ind i min endnu ulæste udgave:

Georges Perecs Livet en brugsanvisning er en af de sidste halvtreds års mest originale romaner. Stor er den – et puslespil, en encyklopædi, en ejendom. Og den er mangfoldig, kompleks, nyskabende i sin arkitektur – men samtidig ligefrem og imponerende enkel.
Fra hver en ting i ejendommen i nummer 11 rue Simon-Crubellier henter romanen sin historie. I 99 kapitler hundredevis af historier om livet i Paris og andre steder, før og nu. Bizarre, dagligdags, bevægende, usædvanlige, morsomme og triste historier. Om malere og mordere, om poeter og popsangere, cirkusartister, håndværkere, om svindlere og diplomater, der alle indgår i det puslespil af lidenskaber, skuffelser, henrykkelser og illusioner livet er.

Det lyder som en festlig gang røverhistorier og fra forfatteren til bogen uden bogstavet “e”, kan det kun være interessant – og så har jeg ikke engang nævnt den appeal værkets titel har: Hvem vil ikke gerne læse brugsanvisningen til Livet?

Et andet forslag (også en moppedreng, indrømmet) er Chabons Pullizer-prisbelønnede The Amazing Adventures of Kavalier & Clay

One night in 1939 Josef Kavalier shuffles into his cousin Sam Clay’s cramped New York bedroom, his nerve-racking escape from Prague finally achieved. Little does he realise that this is the beginning of an extraordinary friendship and even more fruitful business partnership. Together, they create a comic strip called The Escapist, it’s superhero a Nazi-bursting savior who liberates the oppressed around the world.

Endelig er Pynchon også barslet med en monsterroman, der har fået en blandet modtagelse – som der fint er gjort rede for her – men når selv de inkarnerede fans taler om, at man skal bide tænderne sammen for at komme igennem de mere end 1000 sider, så er det nok en dårlig idé, hvis vi også skal kunne drikke G&T med stil.

Apropos det mærkelige sprog

Skriv et svar

Så forleden et klip af et eller andet program om autisten (?), der inspirerede til Rain Man. Meget fascinerende kunne han huske ALT, hvad han nogen sinde havde hørt eller læst, men lige så interessant, var han ude af stand til at forstå metaforer & idiomer – Så hvis man bad ham om lige at klappe hesten, ville han give sig til at lede efter den omtalte hest, så han kunne klappe den.

Det mindede mig om de fantastiske cases i “The Man Who Mistok His Wife For a Hat“, om de mærkværdige (og forfærdelige, om end neurologisk voldsomt interessante) udkommer af forskellige typer skader på hjernen. Ud over manden, der rent faktisk ikke kunne skelne mellem sin kone og sin hat, var der fx:

“The Man Who Fell Out of Bed,’ a patient who, as Sacks describes, woke up one day not knowing himself in the regular way; in particular, he no longer perceived his left leg as something belonging to him, but rather as a severed human leg, some hideous thing placed in his hospital bed as a tasteless joke. Unhappily, when he tried to get rid of this counterfeit limb by throwing it out of bed, his body followed, and the cadaver’s leg somehow attached itself to him. Asked where his own left leg was, the horrified man replied: “It’s gone. It’s nowhere to be found. . .
(beskrivelsen er lånt herfra)

Jeg husker mærkeligt nok at have læst hele denne fantastiske bog siddende midt i boghandlen på Stændertorvet i Roskilde en travl dag i december, hvor jeg egentlig skulle have købt julegaver for 5-7 år siden.

Nu digresserede jeg, for mit ‘Apropos’ var egentlig noget helt andet nemlig denne fine sag: Pigen uden ordforråd
…som jeg følte trang til at reklamere for. Det handler også om at tage alting bogstaveligt, jeg synes især det er sjovt, at hun for en gangs skyld har svar, da “fire fyre med flotte tatoveringer spurgte om hun havde et problem” …ja altså det der med tal er jeg ikke så god til og de der bogstaver kan jeg ikke forstå og bowling er svært synes jeg – men tjek selv tegninger & ordleg!

Knas & Quiz

15 svar

Her kommer et til digt fra samme værk:
Man ser at lægen selv har taget syre
Og derfor går patienterne i møde
Forklarer dem den rette procedure

I grunden er vi allesammen døde
På midten af vor bane gennem livet
Er livet bare grimt og dumt og øde

Vær derfor ikke bange Det er givet
Det bedste hvis vi mister perspektivet

…og det oprindelige:
Ja, sådan talte han og løfted kniven
og skar et stykke af de store syner
og lo og råbte våd og overgiven
hej hej jeg er et kæmpelyn der lyner
en stærk elektrisk gnist fra jeres dyner

Spørgsmålet er simpelt: Hvem skrev det?

Jeg vidste det jo godt…

7 svar

Men havde ikke lige finanserne til det. Jeg skulle bare være skredet fra julen. Være rejst til Miami og have mødt den amerikanske ven. Jeg går ellers af princip ikke ind for at græde over spildt mælk, men alligevel… jeg gad det jo ikke, så hvorfor blev jeg?
For at blive begavet med ting i halvgrimt design, som jeg ikke gider have (og som der ikke engang er byttemærker på) – og udholde “Ih, hvor vi hygger os i vores småborgerlighed”-middag, med de seneste indbrud i parcelhuskvarteret som samtaleemne, mens den mentale klaustrofobi bliver mere og mere trykkende.
Jeg nærer en sønderdelende proces i mit hovede, jeg drømmer om skibskatastrofer & pludselig død, jeg trænger til depraveret sex, dødsdruk & desperationsdæmpende antiautoritær opførsel – ikke dulmere, men LIV man kan mærke ovenpå den dyne af psykopatisk småborgerlighed, der voldtager mit indre.

Metrogirl-lækkerting

4 svar

Har lige fået et tip om de her lækre sager hos levende. (Selv om mine gamle bykort, der er så brugte, at de er lappet med klisterbånd har deres egen charme).
Storbyrejsendemoleskinlækkerhed

Eftersom jeg netop i aften sidder og kontemplerer at investere i en billet til Byernes By (og nej, det er ikke Bari’ i min bog, det er New York, New York), så kan jeg kun folde mine små store hænder og be’ til at de får lavet NY-udgaven færdig inden jeg skal af sted…

Hele dagen har jeg gået rundt med “NY3755” skriblet på oversiden af venstre hånd og smilet hver gang jeg så det. Det er dagens tilbud i SAS’s julekalender. Jeg kan få “næsten fri” i 3 uger, når jeg vil have det – og tilbuddet gælder kun i dag, så nu skal jeg bare have fat i den amerikanske ven og høre, om ikke han har lyst til at få besøg i marts… New York Fucking City, Mmmmmm I like!

Kedeligt indlæg

7 svar

Har lige brugt alt for meget af mit liv på at forsøge at få trådløs router til at fungere, uden held. Det går ok så længe den dyrker usikker sex med alt og alle derude, lige så snart jeg aktiverer security setup’en bliver det så sikkert, at jeg heller ikke selv må komme på nettet. AAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRGGGGGGGGHH
Needless to say, så indeholder den medfølgende elektroniske manual masser af instruktioner om at bruge den som filserver samt opsætning af printere, men intet om den basale opsætning. Er dog kommet så langt, at jeg har fundet ud af hvordan man nuker samtlige de indstillinger man har lavet, så man kan starte forfra… Men det er jeg så ved at være træt af. HADER det snot lige nu og er millimeter fra at kaste lortet ud af vinduet, men der er ikke helt tilfredsstillelse nok i det, når man kun bor på første sal… Måske kan den mutileres med min nye skruemaskine?

Kære Julemand

9 svar

Hvad jeg ønsker mig til jul:

Åhhhh, giv mig den?!

Skulle julemanden ikke levere, så må jeg appellere til prospektive Sugar-daddies derude: Bloggerella tippede mig om, at der er 30 % rabat, så nu står den kun i £ 594. Any takers?
PS: Jeg har været en rigtig rigtig sød pige i år!

Smuglæser du?

18 svar

Jeg går virkelig ikke op i statistik (jeg er jo sproglig!), men når jeg en sjælden gang kommer til at tjekke det, kan jeg ikke lade være med at undre mig; Hvem mon alle de hemmelige besøgende, der aldrig lægger en kommentar, er?
Selv hvis vi antager, at 50% er folk, der prøvede at google “hvordan man boller” og troede jeg havde svaret, og derefter trækker de lad-os-sige 30 bloggere jeg mere eller mindre kender (og hvoraf nogle lægger en kommentar ind i mellem) fra, så efterlader det stadig en ret stor restpulje… Så betragt dette som en kom-frit-frem-annonce (har altid synes den overskrift på Politikens rubrikannoncer var skummel, er det bare mig?), kom ud af smuglæserskabet, overvind frygten for at skrive noget på det store farlige internet, du behøver næsten ikke sige andet end “hej” eller “Jeg endte her bare ved en fejl, da jeg søgte efter en strikkeopskrift på et par frække snabelunderdrenge, som jeg vil strikke til min onkel Bent i julegave”!

Selvinvaliderende defekt

5 svar

Just for the record: Det er IKKE meningen, at fredag nat på bar skal resultere i:
1 stk. hævet og smertende højre knæ (blå & gule farver forventeligt)
1 stk. slået venstre knæ (ditto)
1 stk. slået højre skulder (ditto)
1 mindre stødslag på venstre side af kæben
1 enormt stødslag på højre side af kæben (ditto)
1 følelsesløs kindmuskel (føles som efter bedøvelse hos tandlægen)
og deraf følgende smerter ved bevægelse af ansigtet, knæene og skulderen.

Til gengæld kan jeg jo så more mig med på bedste CSI-maner at udregne min faldvinkel og fart da jeg bevidsthedsfri ramte gulvet: Det paralyserende slag på højre side af kæben må således være forårsaget af, at det var kæben, der meget effektivt standsede min skulders bane mod gulvet.

Jeg gribes af lyst til at gå tilbage til den første bar og bevise for den bartender, der hånede mig for at drikke 2 x en halv liter vand, at det var sandt, hvad jeg sagde: Hvis jeg ikke drikker nok vand, besvimer jeg! Kan man bytte sin genetiske defekt til én, der ikke er så selvinvaliderende?

Fredagsvisdom

1 svar

2 øl og 3 brunkager gør ingen aftensmad.

Hvornår er man gammel nok til at lære det? Og er det rigtigt at man bliver mere fuld af de øl man drikker før kl. 16? Svarene blafrer i regntågerne, måske skal jeg bare have en time på sofaen før jeg så meget som overvejer at det jo er fredag og derfor på sin plads at drikke flere øl…

+1 time-update: Det var selvfølgelig en naiv plan, men intentionen var da meget god!