Min eksterne harddisk har fået nervesammenbrud. Den ved ikke hvem den er, og hvad der ligger på den, og hvorfor jeg så desperat nidstirrer den med onde øjne…
Vi taler selvfølgelig om den harddisk hvor ALLE min fotografier, filer og ikke mindst AL min musik ligger på.
Før du spørger: Nej, det ligger ikke andre steder, ud over det jeg har brændt til CDer, hvilket redder mine billeder op til jeg kom hjem fra Island (som tilsyneladende er sidste gang jeg tog mig sammen til noget seriøs backup), og mine dokumenter. Men så mangler der stadig de sidste halvandet års billeder og AL min musik (og der var meget!).
Filerne er jo ikke væk. De ligger på computeren, som bare ikke lige kan overskue, hvor de er og hvorfor – Windows kan se disken, men ikke at der er noget på den. Nu har jeg så fiflet med at kigge på alle mulige spændende File Recovery-programmer [men den slags koster penge, da det er et af de få områder hvor folk sjovt nok er villige til at betale!], med mindre man altså finder en eller anden cracker (hvis harddisk også var crashet), som har lavet en skummel batch-fil, eller en hel Boot-CD med mere eller mindre stjålne udgaver af diverse programmer, som fx. GetDataBack [i øvrigt meget velvalgt navn til et datagenfindingsprogram]. Der er altså masser af programmer derude, og i demoversioner kan de også se mine filer, så intet er tabt…
Men kombinationen af labtop + ekstern 3.5″ harddisk i USB-box giver et mindre teknisk problem: Jeg undrede mig over, at GetDataBack skulle være timevis (3-4 timer) om at scanne halvdelen af en 250 GB harddisk… Men det er selvfølgelig USB, der selv i anden generation ikke er det hurtigste i verden, og ikke kan trække en fuld scanning af samtlige sectorer på disken. Så den rigtige løsning er selvfølgelig at forbinde den fortabte søn harddisk direkte med den fungerende computer. Nu er det jo desværre ikke bare lige at flytte en jumper og trykke den på sit ribbon-IDE-kabel, medmindre man har en adapter fra 44 til 40 pin (3.5″ til 2.5″) og den slags og i øvrigt har lyst til at rode i det indre af sin bærbare… [Det prøver jeg virkelig på at holde nallerne fra!]
Ergo er den nemmeste løsning nok at finde en stationær computer og knalde harddisken i og redde skidtet. Den umiddelbart “nemmeste” løsning er vel at tage ud til forældrene og knalde den i min gamle PC, som moderen har overtaget… Suk! LORTEMAXTORSPASSERDREVKANDETIKKEBAREVIRKE
…og ikke et ord om, hvem der har cyklet rundt med den eksterne i dametasken, hevet den på gulvet vha. kablet, trukket strømmen på den uden advarsel i tide og utide [fordi “skub ud” er for feminine mænd, der bruger Mac], overset advarslstegnene på det seneste og i øvrigt bare kunne have taget back-up…
PS: Inden du ler alt for først: Har du taget backup i dag? i år? i dette årtusind?
Nogle gange ønsker jeg mig næsten, at jeg var sådan en pige, der bare ku’ sige “Arj, jeg forstår bare sletikke det dér teknik-noget”, ringe til (mandlig, selvfølgelig) computerkyndig og flapre med øjenvipperne. (Men det har jeg bare aldrig haft tålmodighed til!) Ville mit liv være nemmere, hvis jeg kunne det, kan I svare mig på det?
