Forfatterarkiv: AnetQ

Googl dig selv!

– Medmindre du har bare de mindste paranoide tendenser… Utroligt så lidt man kan skjule nu om dage [bare fordi man ikke kan holde sin kæft (heller ikke i cyberspace) behøver man jo ikke være exhibitionist. Faktisk kan man godt være en lille bitte smule paranoid].

Men der er også sjove sider ved det; Jeg har fx to alias-søstre: En der er interesseret i redekasser, og en polsk én, der har en blog – og spiller sæddræber-spil [så vidt mit polske rækker] […Det er godt nok kun til billederne, men tjek spillet her]

PS: Det er ham hers skyld, at jeg har fået googlenoia [hey, er det ord med i en Wiki eller noget, det burde det!] [Update: jeps, jeg var ikke den første, der havde fået det sådan]
PPS: Gør det nu! Googl dig selv! Du ved du har lyst… Første gang er gratis. Du vil jo gerne have din rokokopude, ikk’ Mulle
PPPS: Jo, den er god nok imperativ (da: bydemåde) dannes ved at fjerne -e fra infinitiv-formen (da: at-formen), at google, jeg googler, jeg googlede, jeg har/havde googlet. Imperativ: Googl!
PPPPS: Ok, indrømmet, jeg har en svaghed for spastiske imperativ-former, men hey det kan enhver jo regne ud med den blog-titel, jeg render rundt med.
PPPPPS: Er det ikke helt vildt 13-år-med-poesibog-agtigt at skrive PPPPPS? – Jo.

Ånggyl! [kommentarer for ikke-Blogger-bloggere]

En venlig sjæl gjorde mig opmærksom på, at mine kommentarer udelukkede bloggere, der ikke bruger Blogger – Anti-facistisk aktion har været i aktion, “the situation has been rectified” [som det hedder på actionfilmsk], og jeg skal hermed bringe de hjerteligste undskyldninger for en så stupid fejlindstilling.

…det indbyggede ordensmenneske i mig er i øvrigt misundelig på muligheden for at kategorisere indlæg, bladre i kategorier, for slet ikke at nævne den fikse lille indlægs-kalender – så jeg har overvejet at gå et nyt sted hen, men er det besværet værd?

Øl = fuld i benene, Gin = i hovedet?

Under aftenens tour-de-nørrebronx udviklet teori:

Øl går i maven & især benene:
– motorisk udfordret man bliver [Leve Yoda], i særligt udviklede tilfælde, går dette ind i sin 3. fase, hvor en gyroskop-lignende tilstand opnås.

Gin, derimod går til hovedet:
– talecentret får sit eget liv, og det limbiske system får friere løb, end det plejer.

Eller er det bare mig?

København by night, post pistepirrko

Lad det være sagt med det samme; 22 Piskepirrko i lille Vega var noget lort! Det kørte so-so de første 4-5 numre, og sangen holdt det meste af vejen, men når de andre to tilsyneladende er lammede (og takt-mæssigt udfordret) af den mega-koger de tilsyneladende havde varmet op på, så er det svært at holde gejsten… så derefter gik det således stejlt ned ad bakke. Som gammel fan var det skuffende, men også morsomt (dog ufrivilligt)… mere er der ikke at sige om den sag.
Jeg undrede mig indledningsvis over at blive så beruset af to store øl – indtil jeg indså at jeg ikke havde fået aftensmad & er på penicillin (for bihulebetændelsen)… Efterfølgende kan jeg så kun undre mig over at de efterfølgende 5 G&T ikke synes at have nogen synderlig effekt?
En ting kan dog konkluderes:
Min cykel kan stadig vejen fra Vesterbro til Trianglen i højeste gear.
Efter 7 måneders fravær er der tilsyneladende kun sket 3 ændringer:
1) Ny lysreklame under det elektroniske ur der lyser 2:48 ud mod krydset Fredensgade/Blegdamsvej
2) Nyopsatte skilte i samme kryds; blå med en cykel og vejvisning til Trianglen [min umiddelbare tanke var, at det var da flinkt – indtil jeg i næste sekund indså, at hvis jeg en dag var så stiv, at jeg ikke kunne finde hjem derfra, så ville skiltene ingen hjælp være]
3) Efter 7 måneder uden cykel er årtiers cykel-røv-hærdning forsvundet [men en uge mere på cykel skulle nok kunne rette op på det]

1:45 søvn… = 1,5 m. opmærksomhedsfelt…

…og så en opdatering; Ja, jeg kom op igen, gik til kiropraktoren og besluttede mod al fornuft IKKE at gå i seng igen – så jeg kører på 7 kvarters søvn. Det nedsætter ens sensoriske evner gevaldigt; i stedet for en ofte ret omfattende periferisk observans som man sjældent lægger mærke til [Men det er den, der redder en levende fra at køre råddent på sin cykel – og HVOR stor en del af ens omgivelser man er i stand til at registrere og forholde sig til, kan man fx opleve, når man (for sent på den) kaster sig selv om sin cykel gennem krydset Lyngbyvej/Jagtvej for gult lys] I dag derimod er denne OBS-cirkel indskrænket til et sted mellem 1 og 1,5 m. i en cirkel omkring mit legeme.
Ligeledes er mit talecenter ramt, så den benhårde sprogfacist & ordkløver er i dag reduceret til sprogspasser; Jeg udtalte fx følgende: “Du har vaskemaskine” i et forsøg på at gøre samboen opmærksom på, at hun havde tøj i førnævnte maskine, som hun måske kunne have lyst til at fjerne derfra og hænge op, med det formål at det ikke blev jordslået, men derimod tørt… Alle disse fine intentioner, reduceret til “du har vaskemaskine”.
Det indskrænkede opmærksomhedsfelt minder mig i øvrigt om den tilstand, jeg tilbragte det meste af Roskilde Festivalen i sidste år [men af anden årsag]… Alt hvad der befinder sig mere end 1,5 m. væk kan man ikke rigtigt forholde sig til, og slet ikke forudsige dets bane eller retning… Ting & personer dukker således først (meget pludseligt) op. når de når inden for feltet… Det er ikke ubehageligt som sådan – bare ret stenet.

Soya i rullen

Jeps, det er officielt – jeg har nu en grotesk overdimensioneret blogrulle… En brutal udrydning følger muligvis senere, men nu har jeg da fået samlet linkne til weblogs jeg (nogle mere af end til) læser, de befandt sig ellers spredt over min. 3 lokaliteter; min weblog-mappe i bogmærker [ild-ræven styrer!], den gamle [oldschool HTML] blogrulle her på siden, og endelig i mit kønne lille hoved… Nu er de så banket ind samme sted, så kan sorteringen følge senere.

7:54, tid til at sove oven på den blogrulle…

Tør roligt det sjofle grin af fjæset, overskriften hentyder til;
1) At det er ved at være tid til at logge af og få lidt søvn (se sidste indlæg ang. tidspunktet)
2) At jeg har blogsurfet i flere timer og bl.a. opdaget hele 2 danske blogge af “islændinge” – en anden midlertidigt udstationeret og en indfødt – sidstnævnte med en cool Vblog, så man kan se ham spise pylsa og hænge ud i Bankastræti… Hvilket er helt hyggeligt, nu hvor jeg sidder i KBH og glæder mig over det!

Bugger! Har lige indset, at jeg har en aftale hos min kiropraktor om 2 timer & 19 minutter… Over & out!