Én ting er dybt indfølte personlige budskaber på håndskrevne julekort til de nærmeste, det er helt i orden. Men fra Hallmark i fortrykt udgave med højsvungen poesi, så fremkalder det i hvert fald hos mig næserynken og et vrissent “amerikanisering”… Men humor er det:

Virkelig en søn én af tusinde
bare en rigtig god fyr
en man altid kan regne med
du er virkelig en fanstasisk [sic!] fyr

En god merci-melodi, så er der endnu et hit!
Ved ikke om jeg nogen sinde bliver voksen nok til at give mig til at skrive julekort?